Oluf
Rygh, Farm Names
Oluf Rygh, Gårdsnavn
Here are farm name meanings for
the old Stadsbygd parish, including Hasselvika, Ingdalen, Lensvik, Rissa and
Stadsbygd.
Source: Oluf
Rygh, Norske Gaardnavne, Vol. XIV: Gaardnavne i Søndre Trondhjems Amt. Kristiania (
Most
names show alternative spellings of the names in early documents and the years
when those forms were used. Additional
spellings exist as well (e.g., those in Kristoffer Rein’s bygdebøker that
are listed elsewhere
on this site). Translation may be helped
by using a Danish-English dictionary since it is written using
turn-of-the-century “dansk-norsk” spelling conventions. See also the essay for Haarsager and Fenstad names elsewhere on this site.
Notes: Udt =
udtale. = pronounced. Here is a
roughly approximate guide to pronunciation for
a as a in father
i, í and y as i in machine
e and é as e in set
ø as o in work
æ as a in fan
ó
ú
å and aa as o in boat
l as l in leg
£ is sometimes called “thick l” and
sounds sort of like an American r
rs and ss are like sh
kj and sj are like a cross between ch
and sh
a doubled consonant like nn or kk makes the vowel sound preceding it short
The appended
information in blue text is being compiled as time permits from various sources
that are available. Bjørkvik, Bratberg,
Dybdahl, Rein and Singstad are the authors of bydgebøker for Hasselvika, Rissa
(two different works), Stadsbygd and Lensvik, respectively. 1950 and 1886 are land tax records; 1900,
1865, 1801 and ca 1665 and censuses; and ca 1520 is from the “10% tax” of that
era. The appended information in green text is
being compiled, again as time permits, from the 1950 land tax records. It provides names of the subfarms and some
personal names that are associated with those farm names.
1. Vikan. Udt. ví2kan, Dat. -åm. -Wyge 1559. Wigum 1590. 1630.
Wigen, Wichum 1723.. af vík f., Vik (Indl. S. 85).
*Ig/dh/usetr, sms. med et
gammelt Elvenavn Ig/dh/a, se Bjugn GN. 19.
[Rein I: Vikan,
1950 Vikan, 1900 , 1886 , 1865 Vikum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
2. 3. Ekset øvre og nedre. Udt. é:2kséten, Dat. -ta. -Egsetter NRJ. II 40.
Igsetther 1559. Ydsett 1590. Idsett, Egsett 1618. Egsett, Eegsett 1626. Eigsedt
1630. Eigset 1664. Over Eigset, Neder Eigset 1723.
[Rein: Ekset
øvre (2)|Ekset nedre (3), 1950 Egseth øvre (2)|Egseth nedre (3), 1900 , 1886 ,
1865 Øvre Eigsæth|Nedre Eigsæth (Eigsæth nedre), 1801 , ca 1665 , ca 1520
Etsetter]
4. Rørvik. Udt. rø2rvíKa. -Rørwigh NRJ. II 40. Røeruigh 1559.
Røruigh 1590. Røeruig 1626. Røerwig 1723.
ste Led kunde mulig være
reyrr m., Røs (jfr. Bd. II S. 88); men den nuv. Udtale gjør det maaske
rimeligere at tænke paa rjó/dh/r, Grønning, Rydning i Skoven (Indl. S. 71).
Navnet forekommer med samme Udt. ogsaa i Nærø.
[Rein I:
Rørvik, 1950 Rørvik, 1900 , 1886 , 1865 Rørvig, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Rørwigh]
4,2. Fætten. Udt. fæ1tta. Se Hevne GN. 21.
[Rein: Rørvikfætten & Fætten, 1950, 1900 , 1886 , 1865
Rørvigfætten, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
4,4. Kvernviken. Udt. kvæ2NNvíKa. Ligger ved en Kvernbæk.
[Rein: Kvennvika, 1950 Kvernviken, 1900 , 1886 , 1865 Kvernvik, 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
5. Vemundstad. Udt. vé2mmóNNsta. -Wemestadt 1559. Wennestadt 1590.
Wemundstad Cap. 1630. Wennestad 1626. Wedmundsta 1664. Wemundstad 1723.
*Vémundarsta/dh/ir af Mandsnavnet
Vémundr, som er meget gammelt og var alm. brugt endnu i 16de Aarh., nu, som det
synes, kun kjendt i Nordhordland. Findes i adskillige Gaardnavne. (Jfr. Bd. III
S. 50).
[Rein I:
Vemundstad, 1950 Vemundstad, 1900 , 1886 , 1865 Vemundstad, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
6. Trangan. Udt. trå2ngænn, Dat. -gåm. -/TH/raunga (Gen.) Fornm.
s. VIII 338. af Throngom AB. 63.
Tanghe (!) NRJ. II 40. Traanghe Cap. Tronge 1559. Thrannge 1626. Trange 1630. 1664. 1723.. af /th/rOng
f., Snevring, trangt Sted, trang Passage. Ordet bruges oftere som Stedsnavn i
Ent., mest om Pladse. Den best. Artikel som ofte tilføiet i nyere Tid. Det er
vanskeligt at paavise, hvilke lokale Forhold der her har givet Anledning til
Navnet.
[Rein I:
Trongen, 1950 Trangan, 1900 , 1886 , 1865, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Tranghe]
7. Stykket. Udt. sty2KKe.
[Rein I:
Stykket, 1950 Stykket, 1900 , 1886 , 1865 Stykket, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
8. Vaalan. Udt. vå2£ænn, Dat. -åm. -af Valom AB. 63. Vorde NRJ.
II 40. Waale Cap. Valle DN. X 793 c. 1550.
Waar 1559. Warumb 1618. Worum 1723.álir, Flt. af váll m., Jord, som er ryddet
ved Brænding, et paa Østlandet meget udbredt Navn; nordenfjelds forekommer det
neppe andetsteds usms., men oftere som andet Sammensætningsled. Se Indl. S. 84
og Thj. VSS. 1891 S. 234.
[Rein I: Vålen,
1950 Vårum, 1900 , 1886 , 1865 Vaarum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Vorde]
9. Haarsaaker. Udt. hå2ssåker. -Hassagher NRJ. II 41. Hoßacker
1559. Haassager 1590. Hosßager 1626. Hoesagger 1630. Haarsager 1723.er
tvivlsomt, om man tør antage 1ste Led for at være Mandsnavnet Hárekr, da der
ikke findes Hjemmel for, at r-Lyden opr. har været her (Personn. i Stedsn. S.
117). Maaske ligger et gammelt Navn paa den forbiflydende Bæk til Grund.
[Rein I:
Håssåker, 1950 Hårsaker, 1900 , 1886 , 1865 Haarsager, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Hassagher]
9,10. Klungerløkken. Udt. k£ó2ngerlyKKa. Af klungr m., Nypetorn, og
lykkja f., indhegnet Jordstykke (Indl. S. 66). Jfr. Hevne GN. 75.
[Rein I: Klongerlykja, 1950 Klungerløkken, 1900 , 1886 , 1865
Klongerlykken, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
9,13. Reinkinn. Udt. rei2nKiNN. 1ste Led er Navnet Rein, GN. 11,
andet Led kinn f., brat Affald af et Fjeld eller en Aas (Indl. S. 60).
[Rein I: Reinkinn, 1950 , 1900 , 1886 , 1865 Reinkind, 1801 , ca 1665 ,
ca 1520 ]
10. Lein. Udt. lein. -Leen NRJ. II 40. Lenn 1559. Lienn 1590.
1626. Lehn 1630. Lein 1723.
*Lein, f., Skraaning,
Helding (Indl. S. 65). Navnet forekommer nordenfjelds ogsaa i Melhus, paa
Frosten, i Skogn, i Værdalen, i Sparbuen og i Leinstranden, paa det sidste Sted
i Flt. Findes ogsaa mindre hyppig paa Østlandet og Vestlandet. Det hører
vistnok blandt de ældste Gaardnavne.
[Rein I: Lein,
1950 Lein, 1900 , 1886 , 1865 Lien, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Leen]
11. Lillerein. Kaldes rein. -Reen NRJ. II 40. Renn 1559. Rein 1590.
1664. Lille Reyn 1723 (da brugt af Præsten).opr. Navn maa være Rein, og Lille-
er vel tillagt i senere Tid til Adskillelse fra Rissen GN. 83. Om Navnets
Betydning se dette.
[Rein I: Rein,
1950 Rein, 1900 , 1886 , 1865 Lille Rein, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Reen]
11,3. Reinsjøen. Udt. rei1nsjø:'n. Se Hitteren GN. 22,2.
[Rein I: Reitan & Reinssjøen, 1950 Reitan, 1900 , 1886 , 1865, 1801
, ca 1665 , ca 1520 ]
12. Myr. Udt. mý:r. -Myre NRJ. II 40. DN. XI 781 c. 1550. 1559. Myrre DN. X 793 c. 1550. Myr 1618. 1723.mýrr f., Myr
(Indl. S. 68).
[Rein I: Myr,
1950 Myhr, 1900 , 1886 , 1865 Myhr, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Myre]
13. Stadsbygdens
Præstegaard. -Kaldes præ2ssga£en; af
nogle opgivet æ2llshaug, aabenbart bare efter Skriftformen.er i ældre Matrikler
kaldet Alshaug og Elshaug, hvori et gammelt, senere fortrængt Navn maa være
bevaret. Dette kan vel have været Olvishaugr, sms. med Mandsnavnet Olvir,
altsaa det samme som det gamle Navn paa Skogns Præstegaard (Thj. VSS. 1891 S.
158).
[Rein II:
Stadsbygd prestegård, 1950 Prestegården, 1900 , 1886 , 1865 Alfshoug
Præstegard, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Prestehuss]
14. 15. Fenstad. Udt. fæ2nnsta. -af Finnastadom AB. 63. Fenstad NRJ.
II 39. Findnestedt DN. X 793 c. 1550.
Fennestadt 1559. Neder Fenstad, Over Fenstad 1723.i AB. kunde tale for, at
Navnet var sms. med Mandsnavnet Finni eller mulig med Kvindenavnet Finna; men
den nuv. Udtale, som stemmer med de fleste af de senere Skriftformer, taler
imod denne Forklaring, da disse Personnavne som Led i Stedsnavne nu ellers har
lukt i. Mulig er 1ste Led Elvenavnet /TH/in, som er bevaret i /TH/inaróss i
Fornm. s. VIII 338 (Sverres S. Kap.
144), og som sandsynlig er det gamle Navn paa Præstelven. /TH/ og f vexler
ogsaa ellers undertiden i Begyndelsen af Ord. Navnets gamle Form har isaafald
været */TH/inarsta/dh/ir (Bd. II S. 338, N. Hist. Tidsskr. 3 R. Bd. IV S. 264).
[Rein II: Nedre
Fenstad (14)|Øvre Fenstad & Røberg (15), 1950 Fenstad nedre (14), 1900 ,
1886 , 1865 Finstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Fenstad]
15,1. Røberget. Udt. rau2bærje. Har Navn af Bjergets rødlige Farve.
[Rein II: Røberg, 1950 Røberget (15), 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
16. Buan. Udt. bú2ænn, Dat. -åm. -af Budhom AB. 63. Bwde NRJ.
II 39. DN. X 793 c. 1550. 1559. Bue
1723.ú/dh/ir, Flt. af bú/dh/ f., Bod, Bygning opført til midlertidigt
Opholdssted eller til Oplagshus (Indl. S. 46).
[Rein II: Buan,
1950 Buan, 1900 , 1886 , 1865 Buum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Bwde]
17. Tunge. Udt. tóng'. -Tonghe NRJ. II 40. Tuenge DN. X 793 c. 1550. Tunge, Tungh 1590. Thungen
1630. Tungen 1626. 1664. 1723.
*Tunga f., Tunge,
Landtunge; Gaarden ligger paa en Landtunge, som dannes ved, at en Sideelv med
en Bøining gaar ud i Præstelven. Jfr. Hitteren GN. 62.
[Rein II: Tung,
1950 Tunge, 1900 , 1886 , 1865 Tung, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Tonghe]
18. Kasset. Udt. ka2ssét. -Kattesetter NRJ. II 40. Cap.
Kattsetther 1559. Kattsett 1590. 1630. Kadstad (!) 1626. Kasset 1723.
*Kattarsetr af kOttr m., en
Kat; i Stedsnavne maa man vel især tænke paa Vildkatten (Thj. VSS. 1882 S. 18).
Her har man dog vel snarest kOttr brugt som Mandstilnavn, jfr. Bd. II S. 371.
[Rein II:
Kasseth, 1950 Kasset, 1900 , 1886 , 1865 Karsæth, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Kattesetter]
19. Askjem. Udt. a2ssjem. -Asken, Aske NRJ. II 40.
Askyem DN. X 793 c. 1550. Aschem 1559.
Askem 1590. Aschemb 1626. Aschim 1630. 1664. Adschem 1723.
*Askeimr, af Trænavnet askr (Ask), sms. med heimr. Navnet forekommer hyppig paa Østlandet (mest bekjendt
Herredsnavnet A. i Smaalenene, Bd. I S. 35), men i det øvrige Land neppe
andetsteds end her.
Gaardenes Navne:
[Rein II:
Askjem, 1950 Askjem, 1900 , 1886 , 1865 Askim, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Asken]
19,3. Askjemhalten. Udt. a2ssjemhaLten. Sidste Led er det samme som
Agdenes GN. 56, af hasl m., Hasseltræ.
[Rein II: Askjenshalten, 1950 Askjemhalten, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 ,
ca 1665 , ca 1520 ]
20. Grønning. Udt. grø2nning. -Graningh NRJ. II 39. Grønninge
DN. X 793 c. 1550. Grønuich (!) 1559.
Grønningh 1590. Grøning 1626. Grøn Eng 1664. Grøning 1723.Rissen GN. 109.
[Rein II:
Grønning, 1950 Grønning, 1900 , 1886 , 1865 Grønning, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Graningh]
21. 22. Brøskift indre og
ytre. Udt. brø1sjifft. -af
Nædzstaskote som nu heiter Brødraskipte AB. 63. Brøskyffthe NRJ. II 39.
Brøderskifte OE. 25. Biørskiffte, Brøerschiiffte 1559. Brørskifft 1590.
Broerschifft 1626. Brørschift 1664. Brødschifte (Inder, Ytter)
1723.&bmoe;/dh/raskipti. Gaarden maa altsaa have faaet Navn af, at den var
opstaaet ved en Deling mellem Brødre eller havde været Gjenstand for saadan
Deling. Af AB. sees, at Gaarden havde hedet Nedste Skot; det ældste Navn er
altsaa Skot. Allerede i MA. har Gaarden været delt i et Nedre og et Øvre Skot
(nu GN. 23). Dette Navn kommer af skot n., som i Stedsnavne synes at betegne:
Fremspring af Land, især høit Land, og opragende Høide. Her maa Navnet sigte
til det fremskydende Høidedrag vestligst i Bygden, ved hvis Ende Gaardene
ligger (Indl. S. 75 og Thj. VSS. 1891 S. 166).
[Rein III:
Brøskift indre (21)|Brøskift ytre (22), 1950 Brødreskift indre (21)|Brødreskift
ytre (22), 1900 , 1886 , 1865 Brødreskift indre|Brødreskift yttre, 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
23. Øverskot. Udt. ø2sskåtten, Dat. -ta. -Øffuerschud 1559.
Øffuirskott 1590. Offuerschott 1626. Over Schott 1723.frg. GN.
[Rein III:
Overskott, 1950 Overskott, 1900 , 1886 , 1865 Overskot, 1801 , ca 1665 , ca
1520 Brøskyffthe]
24. Gafset. Udt. ga2ffséten, Dat. -ta. -Gaeffzetther DN. X 793 c. 1550. Gaffsetther 1559. Gabsett
1626. Gafset 1723.maaske enestaaende Navn, om hvis Betydning det ikke er let at
sige noget, naar middelalderske Former ikke kjendes. Man kunde gjætte, at 1ste
Led indeholder Navnet paa den Bæk, som rinder forbi Gaarden, jfr. Gaua, (den
rygende, dampende?), Elvenavn i Horg. Mindre sandsynligt er det vel at
sammenstille det med Gaupset i Øre (Gauposætr AB.).
[Rein III:
Gafset, 1950 Gafset, 1900 , 1886 , 1865 Gafsæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
25. Hegli. Udt. hæ2gglían, Dat. -åm. -Heggelie 1618. 1626.
1630. 1664. Hæglie 1723.
*Hegglí/dh/, sms. af
Trænavnet heggr m. og lí/dh/ f., en Li.
[Rein III:
Heggli, 1950 Heggli, 1900 , 1886 , 1865 Hæglie, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
26. Blomli. Udt. b£ó2mmlía, Dat. -lí'n. -Blomlid 1618. Blomlie
1723.
ste Led er Folkespr. Blom,
Bregne; jfr. Orkedalen GN. 231.
[Rein III:
Blomli, 1950 Blomli, 1900 , 1886 , 1865 Blomlie, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
27. Helset. Udt. hé2ssjéten, Dat. -ta. -Hellesetther 1559.
Helesett 1590. Helset 1626. Helsett 1630. Hælsæt, Helset 1723.nuv. Udtale synes
at vise tilbage paa en anden ældre Form end den, som kunde udledes af
Skriftformerne fra 16de og 17de Aarh.
[Rein III:
Helset, 1950 Helset, 1900 , 1886 , 1865 Helsæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
28. Pukstad. Udt. pó2kksta. -Pugstadh NRJ. II 40. Pwkestad Cap.
Pugstad 1559. Pungstadt 1590. Pigstad 1626. Puchstad 1723.vel samme Navn som
Pukstad i Sandeherred og i Aas, opr. Púkasta/dh/ir, som vel er sms. med púki,
der i et Par Tilfælde findes brugt som Mandstilnavn i det 14de Aarh. Samme Ord
har man vel i Pukerud, som findes paa flere Steder paa Østlandet (Bd. II. S.
60).
[Rein III:
Pukstad, 1950 Pukstad, 1900 , 1886 , 1865 Pukstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Pugstadh]
29. Solem. Udt. só2£emmen, Dat. -ma. -Sollenn 1559. Solum 1590.
Solumb 1626. Soellum 1630. Sollum 1723.. Bjugn GN. 23 og Rissen GN. 97. Som saa
alm. Tilfælde med Gaarde af dette Navn, ligger den afsides og høit oppe i
Aasen.
[Rein III:
Solem, 1950 Solem, 1900 , 1886 , 1865 Solum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
30. Hafsaas. Udt. ha2ffsåsen, Dat. -sa. -af Hafuersase AB. 63. Haffsaas
Cap. Haffsnes (!) 1559. Haffaas 1590. Haffsaas 1626. 1630. Hafsaas 1723.áss. 1ste Led er utvivlsomt
Mandsnavnet Hafr. Jfr. Hevne GN. 74. (Personn. i Stedsn. S. 110).
[Rein III:
Hafsås, 1950 Hafsås, 1900 , 1886 , 1865 Hafsaas, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
31. Bjørneraas. Udt. bjy2NNeråsen, Dat. -sa. -af Biarnarase AB. 63.
Biørneraas DN. X 793 c. 1550. Biørneraas
1559. 1618. Biønneraas 1723.áss, sms. med Mandsnavnet BjOrn (Personn. i Stedsn.
S. 44). Disse 2 Gaarde er maaske Parter af en opr. Gaard Áss.
[Rein III:
Bjørnerås, 1950 Bjørnerås, 1900 , 1886 , 1865 Bjørneraas, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
32. Finseraas. Udt. fi1Nsråsen. -Finndtzaas 1618. Findseraas 1723
(øde i lang Tid). Led er vistnok ikke -aas, men som den nuv. Udtale viser, rás
f., Løb, Folkespr. Raas f., Løb, Vei, medens 1ste Led her vel snarere er
Folkenavnet end Mandsnavnet. Man kunde til Forklaring af Navnet maaske tænke
paa de paa saa mange Steder lokaliserede Sagn om Finners Skiløb.
Hankjønsartikelen er rimeligvis senere tilføiet.
[Rein III:
Finserås, 1950 Finserås, 1900 , 1886 , 1865 Finseraas, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
33. Kirkemyr. Udt. Ké2rkmýran, Dat. -råm. -Kierckenøe 1590?
Kierchemyer 1626. Kierckemyr 1630. Kierchemyr 1723.har vel faaet sit Navn af,
at den har været Kirkegods.
[Rein III:
Kirkemyr, 1950 Kirkemyr, 1900 , 1886 , 1865 Kirkemyhr, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
34. Bælingsli. Udt. bæ2£ingslía, Dat. -lí'n. -Bellingslid 1618.
Bellingslie 1723.. med Navnet GN. 49; har rimeligvis opr. hørt under denne.
[Rein III:
Bælingsli, 1950 Bellingsli, 1900 , 1886 , 1865 Bellingslie, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
35. 36. Vatngaarden ytre
og indre. Udt. va2ttnga£en. -Vandegardh
NRJ. II 40. Vatthnegaardt DN. X 793 c.
1550. Wandgaard 1559. Wattengordt 1590. Watenng (!) 1626. Watengaard 1723.ved
et Vand, som nu kaldes Vatngaardsvandet.
[Rein III:
Vatngård, 1950 Fjellheim (35)|Vatngården indre (36), 1900 , 1886 , 1865 Vatnegaard
& Vattengaard, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Vandegardh]
37. Jonsli. Udt. jó1nslía. -Joenslie 1723 (da øde i lang Tid).
[Rein III:
Jonsli, 1950 , 1900 , 1886 , 1865 Johnsli, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
38. Svebakkan. Udt. své2bakkænn, Dat. -åm. -Kruchen eller Svebachen
1723.. med svi/dh/ n., et ved Brænding ryddet Sted (Indl. S. 80). Det i 1723
nævnte Kruchen er vel samme Navn som Kruken i Leksviken og det flere Steder
søndenfjelds forekommende Kruke, hvis Betydning er tvivlsom (Bd. IV, 1 S. 85).
[Rein III:
Svebakken, 1950 Jonsli, 1900 , 1886 , 1865 Svebakken, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
39. Hermstad. Udt. hæ2rmsta. -Hernestedh NRJ. II 40. Hermestadt
DN. X 793 c. 1550. Hermestad 1559.
Horumstadt 1590. Harmstad 1618. Harmbsta 1626. Hermstad 1630. 1723.
ste Led maa være et
Mandsnavn, Hermó/dh/r eller Hermundr (Personn. i Stedsn. S. 129).
[Rein III: Hermstad, 1950 Hermstad, 1900 , 1886 , 1865 Hermstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Hernestedh]
40. Hammeren. Udt. hå2måren.
[Rein III:
Hammer, 1950 Hammeren, 1900 , 1886 , 1865 Hammeren, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
41. Bøstingen. Udt. bø2sstiNNen. -Bøstingstadt 1559. Bøstinnge
1590. Bostenng 1626. Børstingen 1630. Bøstingen 1723.forekommer neppe ellers.
Man kunde formode, at det er afledet af Plantenavnet Boste m., jfr. Bostegras
(Aasen), med Afledningsendelsen -ing.
[Rein III:
Børsting, 1950 Børstingen, 1900 , 1886 , 1865 Børstingen, 1801 , ca 1665 , ca
1520 ]
42. 43. Langmo ytre og
indre. Udt. la2ngmó (ogsaa hørt
-mó:'n). -Langemoo NRJ. II 40. Langemo 1559. Langmou 1590. Langemo 1626.
Langmoe 1664. 1723.
*Langimór, den lange Mo.
[Rein III:
Langmo (42)|Indre Langmo (43), 1950 Langmo ytre (42)|Langmo indre (43), 1900 ,
1886 , 1865 Langmo, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Langemoo]
44. Tørstad. Udt. tø2rrsta. -Thørestad 1559. Thørstad 1618.
Tørstad 1723.findes ogsaa i Vang V. Det kunde være sms. med et Mandsnavn,
snarest /TH/orgeirr eller /TH/orgils, som ved 1520 oftere nordenfjelds
forekommer i Formen Tørels.
[Rein IV:
Tørstad, 1950 Tørstad, 1900 , 1886 , 1865 Tørstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
45. Kaarli. Udt. kå:1lía, Dat. -lí:'n. -Korledh NRJ. II 40.
Kornnliid 1559. Korlienn 1590. Karlie 1618. Kaarlid 1630. Corlinn 1643.
Kaarlien 1723.være sms. med Mandsnavnet Kaare. Jfr. Rissen GN. 70. Den temmelig
hyppige Forekomst af Navne som Kaardalen og Kaarevik synes dog at antyde, at
der har været et Elvenavn, som ogsaa kunde ligge til Grund for dette Navn. Jfr.
Hevne GN. 131.
[Rein IV:
Kårli, 1950 Kaarli, 1900 , 1886 , 1865 Kaarlie, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Korledh]
46. Hagamo. Udt. hå2gåmó:'n. -Hogemou 1590. 1630. Hagemoe 1626.
1723.
ste Led er hagi m.,
indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 52).
[Rein IV:
Hagemo, 1950 Hagemo, 1900 , 1886 , 1865 Hagemo, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
47. Skraastad. Udt. skrå1sta. -Schrostad 1559. Skraastadt 1590.
Skrosta 1626. Schraastad 1723.findes ogsaa i Vang Hd. og Oddernes; samme Stamme
i 1ste Led har man mulig ogsaa i nogle andre Navne som Skraatorp i Raade,
Skraarud i Eidsvold, Skraafjorden i Aafjorden og Skraadalen paa Vestvaagøen i
Lofoten. Forklaringen er uvis (Bd. III S. 89, jfr. Bd. I S. 329. Bd. II S.
386).
[Rein IV:
Skråstad, 1950 Skråstad, 1900 , 1886 , 1865 Skraastad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
]
48. Bjørgan. Udt. bjø2rgan, Dat. -åm. -Børgenn 1590. Biergum
1618. Biørgumb 1626. Biørgum 1664. 1723.
*Bjargir, Flt. af bjOrg
f., som synes at have været brugt om fremstikkende, noget høie og bratte Berg.
Gaarden ligger under en Aasryg, hvoraf den maa have Navnet.
[Rein IV:
Bjørgan, 1950 Bjørgan, 1900 , 1886 , 1865 Bjørgum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
49. Bæling. Udt. bæ:2£ing. -Byrdinghe Cap. Berding DN. X 793 c. 1550. XI 781, c. 1550. Berduig,
Beruig (!) 1559. Berning 1618. Belling 1723.opr. Form maa have været
*Ber/dh/ingr, en Afledning af bar/dh/ n., Kant, Rand; maa betegne en Gaard, som
ligger paa en Kant eller en Afsats af en Høide (Indl. S. 43. Thj. VSS. 1891 S.
161).
[Rein IV:
Bæling, 1950 Bæling, 1900 , 1886 , 1865 Belling, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Borwighen]
50. Ersland. Udt. é:2rslaNN. -Erslandh NRJ. II 40. Erislandt
DN. X 793 c. 1550. Eriitzland 1559.
Ersland 1723.
ste Led er Mandsnavnet
Eirikr; jfr. Rissen GN. 48 (Personn. i Stedsn. S. 63).
[Rein IV:
Ersland, 1950 Ersland, 1900 , 1886 , 1865 Ersland, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Erslandh]
51. Kvidal. Udt. kví2da£. -Qwiddall NRJ. II 40. Huidal 1559.
Quidall 1590. Qvidahl 1723.
ste Led kan vel med
Sandsynlighed antages at være kví f., Indhegning til Samling af Kvæg.
[Rein IV:
Kvidal, 1950 Kvidal, 1900 , 1886 , 1865 Qvidal, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Qwiddall]
52. Skei. Udt. sjei. -Skee NRJ. II 40. Skede DN. X 793 c. 1550. Skede 1559. Schej 1723.
*Skei/dh/ n., i Stedsnavne
vel snarest i Betydningen: Bane til Kapløb eller Kapridning, eller Grund, som
er skikket til saadant Brug (Indl. S. 75).
[Rein IV: Skei, 1950 Skjei, 1900 , 1886 , 1865
Schei, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Skee]
53. Foss. Udt. fåss. -Ffoss NRJ. II 40. Fos 1559. Faass 1590.
Fos 1626. Foss 1723.
*Fors m., Foss (Indl. S.
50). Gaarden ligger ved en fra Aasen i V. kommende Sideelv, som her gaar i
flere Fosse.
[Rein IV: Foss,
1950 Foss, 1900 , 1886 , 1865 Foss, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ffoss]
54. Bliksaas. Udt. b£i2kksåsen, Dat. -sa. -Bliichsaas 1559. Blexaas
1590. Blixaas 1626. Blix Aas 1630. Blexaas 1723.
ste Led er vel blígr, der findes
brugt som Tilnavn og vel ogsaa kan tænkes at have været brugt som Mandsnavn
(en, som har stirrende Øine, Fritzner), og hvoraf Bliksland i Hobøl, Bliksrud i
Høland, Nitedalen og Norderhov o. fl. sandsynlig maa afledes. Bd. I S. 381. Bd.
II S. 193. Forskjellig er Blikaas, Tingvold, af blik, n., noget blinkende,
lysende.
[Rein IV:
Bliksås, 1950 Bliksås med Gudmundsaunet, 1900 , 1886 , 1865 Blixaas, 1801 , ca
1665 , ca 1520 ]
55. 56. Ingdalen øvre og nedre. Udt. i2NNda£en. -Ingardalr Fornm. s. VIII 338. Ingedall NRJ. II 39. Ingedal 1559.
Engdall, Nerengdall 1590. Ingdall 1618. Ingdall, Offueringdall 1626. Indall
1630. Offuer Ingdall, Nedderingdall 1664. Over Indahl, Neder Indahl 1723.
ste Led er utvivlsomt det
gamle Navn paa den temmelig betydelige Elv, som gaar forbi Gaardene. Efter
Fornm. s. skulde den have hedt Ing; men det kunde dog maaske tænkes, at det
rette Navn har været Ingr, som synes at have været Navn paa den Elv, som gaar
gjennem Ingedal i Skjeberg (Bd. I S. 247). Gaardens opr. Navn altsaa Ingardalr
eller Ingrardalr. Denne og de flg. Gaarde ligger paa Vestsiden af
Trondhjemsfjorden.
[1950 Ingdalen
øvre (55)|Ingdalen nedre (56), 1900 , 1886 , 1865 Ingdal øvre|Ingdals nedre med
Grostad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ingedall]
56,2. Grostad. Udt. gró1sta. -Grastad NRJ. II 39. Greuestad,
Groffuestad 1559. Grostadt, Groustadt 1590. Grøesta 1626. Grostad 1630. 1723.
ste
Led kunde være Kvindenavnet Gróa (Personn. i Stedsn. S. 98). Det kunde dog
ogsaa være et gammelt Navn paa Grostadbækken, som enten kan have været GrOf
(jfr. Roan GN. 51; herfor synes nogle Former fra 16de Aarh. at tale) eller Gró,
Gróa (den sterkt voxende, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 186 f.).
[1950 Grostad, 1900 , 1886 , 1865 Grostad, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Grastad]
[Personal names: Grostad]
57. Fjølaas. Udt. fjø2£åsen. -Fiellaas 1559. Fieldaas 1590. 1626.
1630. 1723 (øde i mange Aar).
ste Led maa være fjOl f.,
Folkespr. Fjøl f., Fjæl, Bræt; Navnet maa betyde en ovenpaa flad Aas, jfr.
Fjølhaugen i Meldalen.
[1950 Fjølås,
1900 , 1886 , 1865 Fjælaas, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
57,7. 9. Tangvik. Udt. ta2ngvíKa. Maa være sms. med Plantenavnet Tang.
[1950 Tangvik, 1900 , 1886 , 1865 Tangvik, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
58. Skjelbrei. Udt. sji2LLbreia. -Schielbredt 1626. Schieldbredt
1630. Schieldbred 1664. Schielbred 1723 (øde i mange Aar).
*Skjaldbrei/dh/. Et meget
hyppigt forekommende Navn, som maa betyde: bred som et Skjold, et bredt og
jevnt Stykke. Det bruges især som Navn paa Indsøer og overføres ofte paa
Gaarde, som ligger ved saadanne, og ogsaa paa Elve, som gaar ud af dem. Ogsaa
her har Navnet vist opr. tilhørt det nærliggende Vand (Skjelbreivandet). Jfr. Ldsbl. 436.
[1950 Skjelbrei, 1900 ,
1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
Rissa subparish, Hasselvika community
1. Haarberg. Udt. hå:2rbærg. -i Haruberghe DN. II 251, 1349 Horbergh NRJ. II 41. 43.
Haarberg DN. XI 627, 1531 747, 1537.
Horberiigh 1559. Haarberg DN. XII 775 c.
1550. 1626. 1630. Haarberig 1664. Haarberg 1723.
*Háruberg, hvori 1ste Led
er Hára f., der maa antages at have været Navn paa den lille Elv
(Haarbergselven), som her falder ud i Fjorden, dannet af Adj. hárr, graa. Jfr.
Elvenavnet Hæra af samme Stamme, Bd. I S. 153.
[Bjørkvik:
Hårberg (138), 1950 Hårberg, 1900 ,
1886 , 1865 Haarberg, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Horbergh]
2. Brettingen. Udt. bræ2ttiNNen. -Brettinghen Cap. Over Bretting,
nævnt som Vorpe under Haarberg 1723.
*Brettingr m., afledet af
Adj. brattr, brat, med Afledningsendelsen -ingr. Navnet tilhører vel egentlig
det bratte Fjeld, som her danner Om Forklaringen af Navnenes Betydning i dette
Herred se Forordene. Grænsen mellem Rissen og Skjørn. Findes som Gaardnavn
ogsaa i Ringebu, Øier, V. Gausdal, Faaberg og N. Aurdal. Se Bd. IV, 1 S. 143.
[Bjørkvik:
Brettingsvorpa (137), 1950
Brettingens laksevorpe, 1900 , 1886 , 1865 Brættingens L. Vorpe, 1801 , ca 1665
, ca 1520 ]
3. 4. Hassel øvre og nedre. Udt. ha1ssel. -I Herzlu Fornm. s. VIII 245
(Læsemaaden usikker). Jfr. i Hærdzluuikum DN.
I 115, 1311 i Hær/dh/sluuijkum DN.
II 251, 1349 i Herdzlawikom AB. 59. Herdzlawik AB. 60. Hertle NRJ. II
41. Hasleuick DN. XI 627, 1531
Haszeluigen DN. XI 747, 1537(der Navn
paa det hele Bygdelag). Hasslem OE. 25. Øffuer Hasle Cap. Hasle DN. X 792 c. 1550. Hertlenn 1559. Hattlenn 1590. Offuerhasßell, Nederhasßell 1626.
Haßelluig og Haßell 1630. Offuer Hassell 1664. Over Hassel 1723. Neder Hassell
1664. 1723./dh/zla f., maa ogsaa antages opr. at have været Navn paa den her
udfaldende Elv (Hasselelven); det maa være afledet af Stammen har/dh/, haard. E
er som ofte foran r gaaet over til a; denne Udtale sees at have været brugelig
allerede i det 16de Aarh.
[Bjørkvik: Øvre
Hasssel (136)|Nedre Hassel (135), 1950 Hassel øvre (3)|Hassel nedre
(4), 1900 , 1886 , 1865 Øvre Hassel|Nedre Hassel, 1801 , ca 1665 , ca 1520
Hertle]
5. Staurset. Udt. stau2rsét (ogsaa hørt -séten). -af Stufrasætre
AB. 60. Stoffuesetter NRJ. II 41. Staurßetter OE. 25. Stawresetther DN. XII 774 c. 1550. Stoffuersetther 1559.
Støursett 1590. Størsett 1618. Støffuersett 1626. 1630. Størsett 1664. Størsætt
1723.Hevne GN. 140.
[Bjørkvik:
Staurset (134), 1950 Størset, 1900 ,
1886 , 1865 Størseth, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Stoffesetter]
5,7. Ratet. Udt. ra:1te.
[Bjørkvik: Ratet, 1950 Ratet, 1900 , 1886 , 1865 Radet, 1801 , ca 1665
, ca 1520 ]
6. Bu.
Udt. bú. -Bwde NRJ. II 41. Cap. Bude 1559. Boudum 1590. Bude 1626. 1630. Bue 1664. Buue 1723.bú/dh/ f., Bod (Indl. S.
46). Formodentlig har her staaet Fiskerboder, før der blev Gaard.
[Bjørkvik: Bu (133), 1950 Bu, 1900 , 1886 , 1865 Bue,
1801 , ca 1665 , ca 1520 Bwde]
7. Nebbe.
Udt. næbb'. -af øfra Nebbe AB. 59. Nebbe NRJ. II 41. OE. 25. 1559. 1590. 1626.
1630. Næbbe 1723.dette Navn har man vel at se den nu brugelige Form Næbb af det
gamle nef n., Fuglenæb, hvilken Form nok kan være gammel. Det maa være opr.
Dativform Nebbi, der efter sædvanlig trondhjemsk Udtalemaade har mistet
Endevokalen (jfr. Fjeldnavnet Nebbesheia). Navnet har vel Hensyn til Gaardens
Beliggenhed paa et Nes.
[Bjørkvik: Nebb
(132), 1950 Nebbe, 1900 , 1886 ,
1865 Nebbe, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Nebbe]
8. Junkerens laksevorpe.
[Bjørkvik:
Junkerens laksvorpe (131), 1950
Junkerens laksevorpe, 1900 , 1886 , 1865 Junkerens Lakxværppe, 1801 , ca 1665 ,
ca 1520 ]
9. Skarbergets Laksevorpe. Udt. ska:2£bærje. -af Skaroberga Warpe AB. 59.
Skarffbergh Cap. Schalberget 1723.
*SkOr/dh/uberg?, sms. med
Adj. skar/dh/r, formindsket, beskadiget, jfr. skar/dh/ n., Skar, Indsænkning i
et Fjeld. Betydningen er vel: et Bjerg med et Skar.
[Bjørkvik:
Skarbergets laksvorpe (130), 1950
Skarbergets laksevorpe, 1900 , 1886 , 1865 Skalbærget Laxværppe, 1801 , ca 1665
, ca 1520 ]
10. Sørviken. Udt. sø:2rvíKa. -Syrwigh NRJ. II 43. Søruigh 1559. 1618.
Sørvig 1723.
[Bjørkvik:
Sørvika (129), 1950 Sørviken, 1900 ,
1886 , 1865 Sørvigen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Syrwigh]
10,3. Fagerdalen. Udt. fa2gerda£en. Jfr. Roan GN. 49.
[Bjørkvik: Fagerdal, 1950 Fagerdal, 1900 , 1886 , 1865 Fagerdahl, 1801
, ca 1665 , ca 1520 ]
11. Aarlotdalen. Udt. å:2£låttda£en. Sms. med den flg. Gaards Navn.
[Bjørkvik:
Årlottdalen (128), 1950 Aarlotdal,
1900 , 1886 , 1865 Aarlotdahl, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
12. Aarlotten. Udt. å:2£låtten. -Aarlotten 1723 (da øde).
ste Led kan være Gen. af á
f., Elv. 2det Led er utvivlsomt lutr m., Lod, Part (Indl. S. 66). Betydningen
er altsaa: Aa-Parten, efter den Bæk, som falder ud her.
[Bjørkvik:
Årlotten (127), 1950 Aarlotten, 1900
, 1886 , 1865 Aarlotten, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
Rissa subparish, Rissa
community
(Including Modalen,
Nedre Skaugdalen, Øvre Skaugdalen)
13. Langsæter. Udt. la2ngséter. -Settre NRJ. II 43. Setther 1559.
Sætter 1723. Jfr. GN. 27.Adj. langr og setr n. (Indl. S. 74).
[Bratberg II: Langseter
(126), 1950 Langsæter, 1900 , 1886 ,
1865 Langsæther, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Settre]
14. Dørndal. Udt. dø2nnda£. -Dærendall, Dørendal NRJ. II 42.
Dørendall Cap. Dyrndall DN. XI 781, 1550
Dørendall 1559. 1590. Dyrendall 1559. Døerendall 1626. Dyrendall 1643. 1664.
Dyrendahl 1723.
*Dyrnudalr eller
Dyrnardalr. 1ste Led er antagelig Dyrna eller Dyrn, som maa have været Navn paa
den Elv, som forbi Gaarden løber ud i Hovedelven. Det kunde staa i Forbindelse
med dyrr f., Dør, afledet med Endelsen -na eller -n, som man synes at have i
flere Elvenavne (Fjelna, Surna, Mesna o. fl.). Beslægtet dermed er Elvenavnet
Døra (se f. Ex. Bd. IV, 1 S. 149).
[Bratberg II:
Dørndal (125), 1950 Dyrendal, 1900 ,
1886 , 1865 Dyrendahl, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Dærendall]
15. Sund. Udt.
sóNN. -Swnd NRJ. II 42. Siind DN. X 792
c. 1550. Sundt 1559. Sund 1723.
*Sund n., Sund. Det Sund,
som menes her, er Strømmen mellem Indsøen Botn og Fjorden.
[Bratberg II: Sund (124), 1950 Sund, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Swnd]
16. Strømmen. Kaldes kró1a. Ligger ogsaa ved den under frg. GN.
omtalte Strøm. Kroa kunde komme af Kro f., som bruges i Folkespr. og maa have
været brugt i Oldn. i Betydning: Vraa, som Sideform af krá f. (jfr. Bd. II S.
2). Denne Betydning synes dog at passe mindre godt her ligesom paa nogle andre
Steder i det Trondhjemske, hvor Navnet forekommer. Da Navnet vel er nyere, kan
det maaske ogsaa have sin Oprindelse af, at der har været et Gjestgiversted.
[Bratberg III:
Strømmen (123), 1950 Strømmen, 1900
, 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
17. Aarnset. Udt. å:2rnsét. -Wrsetther 1559. Arnsett 1618.
Arenset 1723.
ste Led er sandsynlig
Mandsnavnet Arni (Personn. i Stedsn. S. 12), sidste Led setr n. (Indl. S. 74).
[Bratberg III:
Årnset (122), 1950 Aarnseth, 1900 ,
1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ewersetter]
18. Baustad. Udt. bau2sta. -Bostad NRJ. II 43. Bodestadt DN. X 792 c. 1550. Budestad 1559. Bostadt 1618.
Budstad 1723.fra 16de Aarh. vækker Formodning om, at det er sms. med
Mandsnavnet BO/dh/varr, altsaa opr. BO/dh/varssta/dh/ir (Personn. i Stedsn. S.
55).
[Bratberg III:
Bustad (121), 1950 Baustad, 1900 ,
1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Borstad]
19. Føl. Udt. fø:£. -af Fyrde AB. 63. pa Fførde NRJ. II 42.
Før 1559. Føell 1723.har her det samme Gaardnavn, som er saa almindeligt paa
Vestlandet i Formen Førde (udt. Føre), idet Endevokalen her som saa ofte i det
Trondhjemske er sløifet. Det er opr. Fir/dh/i, Dat. af fjOr/dh/r m., Fjord; det
betegner overalt Gaarde, som ligger ved Enden af en Fjord eller Indsø; denne
Gaard ligger ved den øvre Ende af det store Vand Botnen.
Gaardenes Navne:
[Dybdahl: Føl (120), 1950 Føl, 1900 , 1886 , 1865
Føll, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Fførde]
19,5. Følslettet. Udt. fø:2£s£ætte. Sidste Led er Slætte n., en
Sideform af sláttr m., Slaatteland, Slaatteng (Indl. S. 76). Jfr. Hevne GN. 93.
[Dybdahl: (), 1950 Føllsettet, 1900 , 1886 , 1865 Føll (Slættet), 1801
, ca 1665 , ca 1520 ]
19,6. Ludusveet. Udt. lú2dúsvé:, Dat. -svéa. Sms. af Ludu = la/dh/a
f., Lade (Indl. S. 63), og svi/dh/ n., Sted, som er ryddet ved Brænding (Indl.
S. 80).
[Dybdahl: (), 1950 Luddusve, 1900 ,
1886 , 1865 Ludusveet, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
19,7. Stubsveet. Udt. stu2bbsvé:. 1ste Led er stubbr eller stubbi m.,
Stump, i Gaardnavne vel at opfatte i Betydningen: Træstubbe. Hyppigt i Navne,
ogsaa usms. (Stubbe, Stubban). Se Indl. S. 79 f.
[Dybdahl: (), 1950 Stubbsveet, 1900 ,
1886 , 1865 Stubsveet, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
20. Gryten. Udt. grý2ta. -Grøtten 1723.opr. Elvenavn Grýta, af
grjót n., Sten, d. e. hvis Leie er opfyldt af Sten. Navnet maa her have tilhørt
den Bæk, som fra V. gaar ud i Hovedelven ved Gaarden.
[Dybdahl: (119),
1950 Gryten, 1900 , 1886 , 1865 Grøtten, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
21. Solem. Udt. só:2£em. -Solem NRJ. II 42. Sollym DN. X 792 c. 1550. Sollem 1559. Sollum 1590.
Sollumb 1626. Sollum 1723.Bjugn GN. 23.
[Dybdahl:
(118), 1950 Solem, 1900 , 1886 , 1865 Solum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Solem]
22. Garmo. Udt. ga:2rmó:. -Gardemo NRJ. II 42. Garrmo DN. X 793 c. 1550. Garmo DN. XI 781 c. 1550. 1559. Gaardmou 1590. Gaarmoe
1626. Garmo 1664. Garmoe 1723.tør være tvivlsomt, om 1ste Led er gar/dh/r m.,
Gaard, Gjerde, som antaget Thj. VSS. 1882 S. 46 (den der angivne Udt. er senere
berigtiget til den ovenangivne), da denne Oprindelse synes at maatte have
medført Udt. med "tykt" l. Snarere kunde vel i dette ligge det
nordenfjelds saa hyppige Elvenavn Garaaen. Der gaar en Bæk forbi Gaarden.
[Dybdahl: Garmo (117), 1950 Garmo, 1900 , 1886 , 1865
Garmoe, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Gardemo]
23. Foss. Udt. fåss. -Foss 1723.fors m., Indl. S. 50.
[Dybdahl: Foss
(116), 1950 Foss, 1900 , 1886 , 1865
Foss, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
24. Melhus. Udt. mæ2llú:s. -Melhuss NRJ. II 42. Melhues DN. X 792 c. 1550. Melhuss 1559. 1590. Melhus
1626. Mellhus 1664. Mehlhuus 1723.Osen GN. 26.
[Dybdahl:
Melhus (115), 1950 Melhus, 1900 ,
1886 , 1865 Meelhuus, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Melhuss]
25. Rokset. Udt. rå2kksét. -Rogsetter, Rosetter NRJ. II 42.
Rogdesether Cap. Rugsetther 1559. Rougsett 1590. Rogsett 1626. 1630. 1664. Rochset 1723.Rogdesether
fra omkr. 1540 antyder vel Navnets opr. Form. 1ste Led kunde være Rogda eller
Ragda, der kunde være et Elvenavn i Form lignende Vigda, Ygda og Mugda. Det
samme Elvenavn kunde ligge i Rogdelien i Froland og i de 2 Gaardnavne Ragde (i
Raghde, 14de Aarh.) og Rogde (i Rogdum DN.
I 546 i Ullensvang. Elven maatte være den Sideelv, som kommer fra
Roksetvandet.
[Dybdahl:
Rokset (114), 1950 Rokseth, 1900 ,
1886 , 1865 Rokseth, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Rogsetter]
26. Bakkøien. Udt. ba2kkøia, Dat. -øin. -Backeø DN. X 792 c. 1550. Backøø 1559. Backøen 1618.
Bachøen 1723.bakki m., Bakke (Indl. S. 43), og øy f., en flad Strækning langs
Vand (Indl. S. 88).
[Dybdahl:
Bakkøya (113), 1950 Bakøyen, 1900 ,
1886 , 1865 Bakøen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
27. Sæter. Udt. sé1ter. -Settre NRJ. II 41. 43. Ewersetter NRJ.
II 42? Settre Cap. Setther DN. X 792 c.
1550. Setter 1559. 1590. 1664. Zetter 1626. Sætter 1723. Jfr. GN. 13.
[Dybdahl: Seter
(112), 1950 Sæter, 1900 , 1886 ,
1865 Sæther, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Settre]
28. Ringset. Udt. ri2ngsét. -Rønszetther DN. XI 781 c. 1550. Rønnesetther 1559. Ringset
1618. Ringset 1723.det sees af de ældre Former, er ng her ikke oprindeligt, men
indkommet i senere Tid for n som ofte foran s. Naar man ikke har ældre Former
end fra det 16de Aarh. at holde sig til, kan der intet sikkert siges om Navnets
Betydning, da mange Forklaringer er mulige. [Sandsynligst er det maaske, at
1ste Led er reynis, Gen. af reyni n., Lund, Skov af Rognetræer, jfr. Rønsberg,
Selbu GN. 101].
[Dybdahl:
Ringset (111), 1950 Ringseth, 1900 ,
1886 , 1865 Ringseth, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
29. Spakmo. Udt. spa:2kmó. -Spagemo DN. XI 781 c. 1550. 1559. Spagmo 1618. Spangmoe
1626. Spagmøe 1664. Spagmoe 1723.
ste Led indeholder
aabenbart Adj. spakr; dette kunde her enten være et Mandstilnavn (spaki) eller
sigte til noget lokalt Forhold (f. Ex. til roligt Løb af Elven).
[Dybdahl: Spakmo (110), 1950 Spakmo, 1900 , 1886 , 1865 Spagmoe,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
30. Kimo. Udt. Kí2mó. -af Kidiamoom AB.
63. Keiemo DN. XI 781 c. 1550. Keymo
1559. Kiemo, Kimøe 1618. Kimo
1723./dh/jamóar, af ki/dh/ n., et Kid, og mór m., Mo.
[Dybdahl: Kimo
(109), 1950 Kimo, 1900 , 1886 , 1865
Kimoe, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
31. Skau. Udt. skau. -Skoe NRJ. II 42. Nedre Skoue
(Skoffuedall om Dalføret) DN. X 792 c.
1550. Schoue 1559. Skouge 1618. Schouge 1723.kunde udlede Navnet af en Stamme
skauf, hvoraf flere nordenfjeldske Navne er dannede (Skau, Ytterøen GN. 47,
Skauan Rennebu GN. 27 og Børseskogn GN. 19 o. fl.). Denne Stamme har man som
Fællesord i skauf n., brugt om Rævens haarrige Hale, maaske i det hele med
Grundbegreb af noget busket. Her i Rissen kunde dog de ældre Skriftformer
bringe til at tænke paa det ældgamle Navn SkO/dh/in, af en Stamme ska/dh/ af
ukjendt Betydning og vin (Indl. S. 85). Dette Navn forekommer især paa
Østlandet, men ogsaa paa flere Steder paa Vestlandet. Om dette Navn og de
forskjellige Former (f. Ex. Skøien), som det nu har antaget i Udt., se Bd. I S.
53, Bd. II S. 22 og Bd. III S. 21.
[Dybdahl: Skau
(108), 1950 Skau, 1900 , 1886 , 1865
Skaug, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Skoe]
32. Grenne. Udt. gré2nne. -Grynnyøie DN. X 792 c. 1550. Grynne 1559. Grinnj 1618.
Grine 1723.
*Grenin eller *GrOnin, af
grOn f., Gran, og vin, betyder altsaa: Grangaarden. Navnet forekommer især
hyppig paa Østlandet, hvor det nu oftest udtales Grini (Bd. I S. 55, Bd. II S.
134); nordenfjelds findes det foruden her ogsaa i Aasen (af Grenine AB. 29),
hvor det nu udtales ligesom her, og i Horg, nu udt. Grinni.
[Dybdahl:
Grenne (107), 1950 Grenne, 1900 ,
1886 , 1865 Grenne, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
33. Dæli. Udt. dæ:2£i. -Dalem DN. XI 781 c. 1550. Dollem 1559. Dallem 1618.
Dahle 1723.
*Dølin, sms. af dalr m.,
Dal, og vin, Dalgaarden. Navnet forekommer paa omtr. 40 Steder, hovedsagelig
paa Østlandet, kun et Par Gange paa Vestlandet, og nordenfjelds vistnok kun
her. Det har nu i Udt. forskjellige Former som Dæli, Deli, Døli o. fl. (Bd. I
S. 39, Bd. II S. 1, Bd. III S. 2).
[Dybdahl: Dæli
(106), 1950 Dahle, 1900 , 1886 ,
1865 Dahle, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
33,3. Trøen. Kaldes dæ:2£itrøa.
[Dybdahl: (), 1950 Trøa, 1900 ,
1886 , 1865 Dahletrøen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
34. Øverskau. Udt. ø2verskau. -Øffreskoye DN. X 792 c. 1550. Øffuerschuo 1559.
Offuerschoff 1618. Overschow 1723.. med
Gaardnavnet Skau, se GN. 31.
[Dybdahl:
Øverskau (105), 1950 Øverskau, 1900
, 1886 , 1865 Overskaug, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Skoe]
35. Einbakken. Udt. ei2nbakken. -Ennebachen 1723.einir m., Ener, og
bakki m. (Indl. S. 43).
[Dybdahl:
Einbakken (104), 1950 Einbakken,
1900 , 1886 , 1865 Enebakken, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
36. Aarøien. Udt. å2røia, Dat. å2røin (tostavelses). -Aarøen 1618.
1723.ár, Gen. af á f., og øy f., her i Betydning af flad Strækning ved Vand
(Indl. S. 88). Gaarden ligger paa en Flade ved en Bøining af Skaudalselven.
[Dybdahl: Årøya
(103), 1950 Aarøien, 1900 , 1886 ,
1865 Aarøen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
37. Pallin. Udt. pa2LLinn. -Palenn 1618 (da øde). Pollum 1664.
Pallum 1723.pallr m., Bænk, flad Forhøining; her i best. Flt. I den største Del
af det Trondhjemske vilde det i denne Form lyde Pallan.
[Dybdahl: Pallin (102), 1950 Pallin, 1900 , 1886 , 1865
Pallum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
38. Staurset. Udt. stau2rséten. -Størset 1723.GN. 5.
[Dybdahl:
Staurset (101), 1950 Staurset, 1900
, 1886 , 1865 Staursæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
39. Furuset. Udt. fu2ruséten. -Furresetter 1618. Fureset 1723.
ste Led er Trænavnet fura
f., Furu.
[Dybdahl: Furuset (100), 1950 Furuset, 1900 , 1886 , 1865
Furrusæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
40. Olsøien. Udt. ó:1£søia. -Olafs øy AB.
63. Olufzøi OE. 25. Ouelßø 1559. Oulsønn 1590. Oelßøe 1626. Olsøen 1630. Olsøyen 1723.
Ólafsøy, af Mandsnavnet
Ólafr og øy f. i den ved GN. 36 omtalte Betydning.
[Dybdahl:
Ølsøya (99), 1950 Olsøien, 1900 ,
1886 , 1865 Olsøen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
41. Haugen. Udt. hau1jen. -Hug 1559. Houg 1723.
[Dybdahl:
Haugen (98), 1950 Haugen, 1900 , 1886
, 1865 Haug, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
42. Stoan. Udt. stó2ænn, Dat. -åm. -Stode DN. X 792 c. 1550. Stodem 1559. Stouden 1618.
Stoum 1723.den nuv. Udt. viser, er Navnet Flertalsform. Det kan maaske
sammenstilles med Bygdenavnet Stod i Indherred, som ligeledes udtales med lukt
o, men er n. Ent. (udt. Stoe med enst. Betoning), maaske ogsaa med Stoin i
Meldalen, som efter Udt. maa være svagt Hankjønsord. Maa vistnok have
Sammenhæng med standa, at staa, men uvist hvorledes.
[Dybdahl: Stoan
(97), 1950 Stoen, 1900 , 1886 , 1865
Stodum, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
43. Flataunet. Udt. f£a:2tauni (kaldes ogsaa au1ne). -Flattengh
1590. Flattøen 1618. Flatoune 1723.ægget Flat- har vel Hensyn til at adskille
denne Gaard fra GN. 47, der efter Kartet synes at ligge oppe i en Bakke.
[Dybdahl:
Flataunet (96), 1950 Flataunet, 1900
, 1886 , 1865 Flatøvnet, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
44. Skalmeraas. Udt. ska2£meråsen. -Skellmeraas 1590. Skalmaas 1618.
Schalmeaas 1626. Schallmeraas 1630. Schalmeraas 1664. 1723.af skalm f., i
Folkespr. oftest Skolm f., der bruges om noget tvedelt, tvekløftet. Som sikkert
beslægtede Navne kan anføres Skolmen i Land og Skolmli i Øvre Stjørdalen. Det
synes rimeligt, at Navnet er givet Gaarden med Hensyn til dens Beliggenhed ved
en gjennem en sterkt nedskaaret Kløft til Hovedelven nedstrømmende Bæk. De to
ovenfor nævnte Gaarde har en ganske lignende Beliggenhed ved Udløbet af en
Tverelv med dybt indsænket Leie. Meget muligt, at Skalm i alle de nævnte
Tilfælde oprindelig er Elvenavn; Skálm findes som Elvenavn paa Island, ligesom
man der har Stedsnavnene Skálmardalr, SkálmarfjOr/dh/r og Skálmarnes
(Vigfussons Ordbog). I Saml. af Elvenavne antyder O. R. ogsaa den Forklaring af
Navnet Skalm, at det kan betegne en Bæk, der samler sig af to nedover en Fjeldside
løbende Bække. Jfr. ogsaa Bd. II S. 131.
[Dybdahl:
Skalmerås (95), 1950 Skalmerås, 1900
, 1886 , 1865 Skalmeraas, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
45. Skaanøien. Udt. skå:2nøia. -Skaanøie DN. X 793 c. 1550. Schønnø 1559. Schenne 1590.
Skanøe 1618. Schaanøen 1723.
ste Led Skaan- findes
ogsaa i Skaanland i Trondenes (Skanøyiarland DN. VI. 392) og i Skaane i Nykirke
Sogn ved Horten (gl. Form af Skanøyre), sandsynlig ogsaa i Skaanland i Bodø og
i Stegen samt Skaanvik i Brønnø. Jfr. ogsaa det gamle Navn Skáneyjarfjall paa
en Del af Fjeldet mellem Gulelvens og Nidelvens Dalfører (Haakons, Guthorms og
Inges S. Kap. 6). Det maa rimeligvis være det samme som skán f., Hinde, Skorpe.
[Dybdahl:
Skånøya (94), 1950 Skånøien, 1900 ,
1886 , 1865 Skaanøen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
45,8. Bulibakken. Udt. bú2líbakken. 1ste Led forekommer oftere som
Gaardnavn i Formen Bulien (f. Ex. Meldalen GN. 61). Det kunde være sms. med
bú/dh/ f. i Betydning af Høbod ligesom Buberg i Rygge (Bd. I S. 343) eller med
bú n., Kvæg, Buskab, isaafald sigtende til, at Stedet har været brugt som
Havnegang (Indl. S. 46).
[Dybdahl: (), 1950 Bulibakken,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
45,9. Indlægget. Udt. i2NNlæjji. Se Bjugn GN. 27,11.
[Dybdahl: (), 1950 Innlegget,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
46. Bratset. Udt. bra2sséten. -Brattsett 1618. Brasæt 1723.
ste Led er enten
Mandsnavnet Brattr eller Adj. brattr, brat. Den sidste Forklaring er her den
sandsynligste, altsaa opr. *Brattasetr.
[Dybdahl:
Brattset (93), 1950 Bratset, 1900 ,
1886 , 1865 Bratsæt, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
47. Aunet. Udt. au1ne, Dat. au2ni. -Øvne 1723./dh/n n.,
Ødegaard, se Indl. S. 42. Jfr. GN. 43.
[Dybdahl: Aunet
(92), 1950 Aunet, 1900 , 1886 , 1865
Øvnet, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
48. Ersøien. Udt. é:1rsøia. -Erickszø DN. XI 781 c. 1550. Eriitzøø 1559. Ersøen 1664.
Ertzøen 1723.
*Eiriksøy, hvori 1ste Led
er Mandsnavnet Eirikr, nu sammendraget til Ers- ligesom i Ersland i
Stadsbygden, Ershus i Soknedalen, Ersaas i Inderøen o. fl. (Se Personn. i
Stedsn. S. 62 f.). Sidste Led er øy f., flad Strækning ved Vand eller Elv
(Indl. S. 88).
[Dybdahl:
Ersøya (91), 1950 Ersøien, 1900 ,
1886 , 1865 Ertsøen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
49. Alset. Udt. a2llséten. -Oszeleszetther DN. X 792 c. 1550. Alsetther 1559. Allesett 1618.
Alsæt 1723.
ste Led er sandsynlig
Mandsnavnet Atli, men kunde ogsaa være et med Asl- begyndende Navn, Aslaug,
Asleifr eller Asleif (se Personn. i Stedsn. S. 20 f.).
[Dybdahl: Alset (90), 1950 Alset, 1900, 1886 , 1865 Alsæt,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
50. Finli. Udt. fi2NNlían. -Findlien 1723.er vel her snarest at
opfatte som Folkenavnet ligesom i de flere Stedsnavne med dette Forled nordover
Fjeldene op mod Flatanger.
[Dybdahl:
Finnlia (89), 1950 Finli, 1900 ,
1886 , 1865 Finlid, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
51. Berget. Udt. bæ2rje. -Berge 1723 (Rydningsplads).om Udt.
vakler mellem tostavelses og enstavelses Betoning; hvis det første er rigtigt,
har man i Navnet en Dativform.
[Dybdahl:
Berget (88), 1950 Berget, 1900 ,
1886 , 1865 Berget, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
52. Espenes. Udt. æ2ssnésse. -Espenes 1723.
ste Led er espi n., en
Aspelund. Thj. VSS. 1891 S. 184.
[Dybdahl: Espeneset (87), 1950 Espenes, 1900 , 1886 , 1865
Espenæss, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
53. Slipren. Udt. s£í1pra, Dat. s£í1per'n. -Slipperen 1618.
1723.findes foruden her i Mosviken, i Rennebu og i Opdal; paa de to sidste
Steder udtales det nu som Flertalsord, i Mosviken ligesom her som sterkt
Hunkjønsord i Ent. I Mosviken skrives Navnet AB. 26 af Slipir (d. e. Slipr).
Mulig beslægtet med Adj. sleipr, glat, slibrig, og Folkespr. Sleip m., glatte
Stokke til at drage noget over, jfr. ogsaa det af Aasen fra Søndmøre anførte
slipra, glide løs, slippe af Haanden, og slip, slipa i svensk Folkespr. i
Betydning af Slæbevei. Skulde Ordets Mening i disse Navne være: Sted, hvor man
slipper Tømmer (lader det glide)? Her maatte det da vel være ned gjennem Elven,
da Gaarden ligger ved dennes Udløb af Storvandet. [I Rennebu og saavidt vides i
Opdal er bevaret Navnet Slipra paa Bække, som gaar forbi Gaardene; mulig kan
Navnet ogsaa her opr. tilhøre den fra Storvandet til Skaudalselven gaaende
Elv].
[Dybdahl:
Slipra (86), 1950 Sliperen, 1900 ,
1886 , 1865 Sliperen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
54. Kvitlan. Udt. kvi2hlan. -Quittlie 1590.
Quittlen 1618. Quitlenn 1626. Quitlien
1630. Quidtlen 1664. Qvitlien 1723.
*Kvíslir, Flt. af kvísl
f., Gren, Forgrening, især om Forgrening af Vandløb (Indl. S. 62 f.). Det er
høist sandsynligt, at Gaardens Navn er taget af det gamle Navn Thorkvislir (AB.
64) paa Stor-Vandet, i hvis Nærhed den ligger; denne Sø har vel faaet
Kvisl-Navnet paa Grund af sine mange Bugter og Øer.
[Dybdahl: Kvitlan (85), 1950 Kvitland, 1900 , 1886 , 1865
Qvitland, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
54,2. Hafellen. Udt. ha:2fæLLa. Se Skjørn GN. 70, hvor dog 1ste
Stavelse nu skal udtales med kort Vokal.
[Dybdahl: (), 1950 Hafellan,
1900 , 1886 , 1865 Hafælden, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
55. Øverland. Udt. ø2vlaNNi. -Offuerlandt 1618 (da under Stadsbygden).
Øffuerlannd 1626. Offuerland 1630. 1664. Overland 1723.
*Øfraland, Øvregaarden
(jfr. Bd. II S. 133). Hyppigt forekommende Gaardnavn, i Trondhjems Stift dog
foruden her kun i Leksviken.
[Dybdahl: (84),
1950 Overland, 1900 , 1886 , 1865 Øverland, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
56. Langørjan. Udt. la2ngørjan, Dat. -jåm. -Langøe (!) 1626.
Langøre 1630. Langørie 1664. 1723.findes ogsaa i Buviken og i Byneset, hvor det
ligeledes nu er best. Flt., medens det i ældre Form var f. Ent. Sidste Led har
man usms. i Yrjar, det gamle Navn paa Ørlandet (jfr. S. 48), og i Ørja, en Ø i
Senjen, som vel maa være det Sted, som AB. 101 kaldes i Yriom. Som andet
Sammensætningsled findes det ogsaa i Hundyrja, nu Hunder i Øier (Bd. IV, 1 S.
161), i Andørja i Senjen og i Portyrja, nu Porter ved Kragerø, og vistnok ogsaa
i Elvenavnet Hundørja paa Dovre. Ordet maa være afledet af aurr m., Grus.
[Dybdahl:
Langørjan (83), 1950 Langørgen, 1900
, 1886 , 1865 Langørgen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
57. Hjalmeraas. Udt. ja2£meråsen. -Hielmeraas 1723.
*Hjalmaráss. Formen viser,
at 1ste Led ei kan være Mandsnavnet Hjalmr eller det i Stedsnavne saa alm.
hjalmr m., Kornstak, men maa været et Hunkjønsord hjalm. Et saadant har man i
Sammensætningen hjalmarvOlr, Rorpind, maaske ogsaa Skibsror. Det kunde tænkes,
at den lange, smale Kile, som fra Storvandet gaar ind til Gaarden, var
sammenlignet med et Ror, og at Navnet beroede derpaa. Men der har ogsaa været
Elvenavne af Stammen hjalm (Hjelmo, opr. vistnok Hjalma i Eidfjord, og Spor til
det samme har man vel i Hjelset i Stjørdalen, Hialmasætr AB. 35). Gaarden kunde
da have faaet Navn af den strax nordenfor i Storvandet udfaldende Elv.
[Dybdahl:
Hjalmeråsen (82), 1950 Hjalmerås,
1900 , 1886 , 1865 Hjelmeraasen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
58. Groven. Udt. grå1va, Dat. grå1ven. -Graffuen 1618. Graven 1723.Roan GN. 51.
[Dybdahl: Grova (81), 1950 Groven, 1900 , 1886 , 1865
Graven, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
59. Vorvik. Udt. vå2rrvíKa. -Waaruigh 1559.
Waruig 1618. Waarvig 1723.er en
Mulighed for, at 1ste Led kan være VOrmu-, af det oftere forekommende Elvenavn
Varma; jfr. Vormnes i Nes R. ved Vormen, udt. Vaarnes med langt aa (Bd. II S.
345), og Vaarnes i Vardal, tidligere skr. Vormenes, udt. paa samme Maade.
Gaarden ligger ikke ved nogen Sø, og vík maa derfor her være brugt i videre
Betydning, f. Ex. om Bøining af Elveløb (jfr. Indl. S. 85). Jfr. ogsaa Agdenes
GN. 27,2.
[Dybdahl:
Vårvika (80), 1950 Vorvik, 1900 ,
1886 , 1865 Vorvig, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
59,2. Holten. Udt.
hå1Lten. Af Folkespr. Holt m., Høi, Bakke, stenig og ujevn Forhøining (Indl. S.
57).
[Dybdahl: (), 1950 Holten, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 ,
ca 1665 , ca 1520 ]
60. Ramsøien. Udt. ra2mmsøia, Dat. -øin. -Ramsyn AB. 63. Ramszøed
DN. X 792 c. 1550. Randszø DN. XI 781 c. 1550. Ramsøø 1559. Ramsøen 1630.
Ramsøe 1723.. Formen i AB. viser, at Navnet opr. har været sms. med vin, ikke
med øy. Ogsaa andetsteds i det Trondhjemske findes Exempel paa denne Forandring
som i Onsøien Buviken GN. 20 (opr. O/dh/insyn) og udentvivl ogsaa i Onsøien
Byneset GN. 50. 1ste Led kan være Plantenavnet Rams, Skovløg, eller Fuglenavnet
rafn.
[Dybdahl:
(79), 1950 Ramsøy, 1900 , 1886 , 1865 Ramsøe, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
61. Aalmoen. Udt. å2£mó:'n. -Olmo 1559. Almo 1618. Allmo 1630.
1664. Aldmoe 1723.
ste Led er enten Trænavnet
Alm eller vel snarere Elvenavnet Aalma, Ølma (den olme?), som ogsaa træffes
andetsteds (Ølma i Grytten, jfr. ogsaa Opdal GN. 32). Navnet maatte isaafald
være brugt om den Bæk, som gaar herforbi til Modalens Hovedelv.
[Dybdahl:
Ålmoen (78), 1950 Aalmo, 1900 , 1886
, 1865 Almoe, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
62. Fagergaarden. Udt. fa2gga£en. -Faghelenn 1559? Faugerdall 1590?
Fagergaard 1618. 1630. Fraagaar (!) 1626. Fagaard 1643. Faggergaard 1664.
Fagergaard 1723.Formen fra 1643 viser, er Afkortningen i Udt. gammel. Se Indl.
S. 39 (om "rosende Navne").
[Dybdahl:
Fagergården (77), 1950 Fagergården,
1900 , 1886 , 1865 Fagergaard, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
63. Mo. Udt. mó:. -Moo NRJ. II 42. Mooffue DN. X 792 c. 1550. Moo 1559.
Moe 1618. 1723.ór m., Mo, se Indl.
S. 67.
[Dybdahl: Mo (76), 1950 Mo, 1900 , 1886 , 1865 Moe, 1801
, ca 1665 , ca 1520 Moo]
63,5. Leikarvolden. Udt.
lei2karvåLLen. Falder vel i Betydning sammen med det alm. LeikvOllr eller Leikvellir,
en Samlingsplads til Lege, se Indl. S. 64 f., ligesom Leikarvold nu i Folkespr.
bruges ved Siden af Leikvold (Aasen).
[Dybdahl: (), 1950 Leikarvollen,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
64. Aasen
indre. Udt. i å1sa. -af Ase AB.
63 (udeglemt i Udgaven). Aaßen 1618. Aasen 1723.
Áss m., Aas (Indl. S. 42).
[Dybdahl: Åsen
indre (75), 1950 Aasen, 1900 , 1886
, 1865 Aasen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
65. Bjørneraas. Udt. bjý2NNeråsen. -Biørniraas 1590. Biørneraas
1618. 1630. Biørnøraas 1626. Biønneraas 1723.
*Bjarnaráss, vistnok af
Mandsnavnet BjOrn. Jfr. Stadsbygden GN. 31.
[Dybdahl:
Bjørneråsen (74), 1950 Bjørnerås,
1900 , 1886 , 1865 Bjørneraas, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
66. Denstad. Udt. dæ2nnsta. -Denste NRJ. II 42. Danstadhe Cap. Damstad
1559. Danstadt 1590. Denstad 1626. 1630. Dendstad 1664. Indre og Ytre Dendstad
1723.
*Danssta/dh/ir, af
Mandsnavnet Danr (Personn. i Stedsn. S. 57); dette findes af og til i Norge endnu
i den senere MA. og bruges fremdeles i Egnen ved Lindesnes. Jfr. Danstorp i
Rakkestad, Bd. I S. 102, og Dansrud i Nes R., Bd. II S. 364. Den nuv. Form
opstaaet ved uklar Udtale af a.
[Dybdahl: (73),
1950 Denstad, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Denste]
67. Borgen. Udt. bå1rja, Dat. -jen. -Børgenn 1626. Borgenn 1630.
Borgen 1664. 1723.borg f., i Betydning af en befæstet Høide, se Indl. S. 44. En
saadan Bygdeborg maa have ligget paa en af Aasene nær Gaarden.
[Dybdahl: Borga
(72), 1950 Borgen, 1900 , 1886 ,
1865 Borgen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
68. Skjetnli. Udt. sjæ2ttnlía. -Skindliidt 1559. Schidenlid 1618.
Schiedlj 1626. Schitli 1630. Schittenlien 1643. Skimmelij 1664. Schimlien,
Schiemlien 1723.
ste Led er udentvivl Adj.
skitinn, skidden. De nyere Skriftformer er saaledes vistnok et af de ikke
sjeldne Forsøg paa at pynte paa Navne af en ialfald tilsyneladende mindre
tiltalende Betydning.
[Dybdahl:
Skjetnlia (71), 1950 Skimmeli, 1900
, 1886 , 1865 Skimmeli & Skimmelie, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
69. Gomo. Udt. gó2mó:'n, Dat. -móa. -Jfr. Godhamer AB. 63.
Gomoe 1618. 1723.
ste Led kan være Adj.
gó/dh/r, god. Jfr. Godlien i Ringebu Bd. IV, 1 S. 148, se Indl. S. 33
("rosende Navne"). Det staar mulig i Forbindelse med Godhamer i AB.
[Dybdahl: Gomoen (70), 1950 Gomo, 1900 , 1886 , 1865 Gomoe,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
70. Baarli. Udt. bå:2lía, Dat. -lí'n. -Barlidt 1618. Baarlien,
Baardlien 1723.sit Navn af den samme "Borg" som GN. 67, altsaa opr.
*Borgarlí/dh/; r er i Udtalen afslidt ligesom i Skjørn GN. 50 og i Stadsbygden
GN. 45.
[Dybdahl:
Bårlia (69), 1950 Bårli, 1900 , 1886
, 1865 Baarlie, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
71. Finsmyr. Udt. fi1NNsmýra. -Findsmyr 1618. Findsermyr 1723.
ste Led er formodentlig
Finn som Mandsnavn.
[Dybdahl: Finnsmyra
(68), 1950 Finsmyr, 1900 , 1886 ,
1865 Finsermyr, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
72. Sollien. Udt. só:2£ía. -Sollydh NRJ. II 42. Sollie DN. X 792 c. 1550. Solliidt 1559. Solien 1723.sól
f. og lí/dh/ f. (Indl. S. 65), overordentlig hyppigt Navn over hele Landet.
Nordenfjelds oftere som her udt. med "tykt" l.
[Dybdahl: (67),
1950 Sollien, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Sollydh]
73. Flyten. Udt. f£ý2ta, Dat. f£ý2tån. -Ffrøtte NRJ. II 42.
Fløtthe DN. 792 c. 1550. Friithenn Cap. Fløythe 1559. Fløttenn 1590. 1618. Fløytenn, Flottumb
1626. Fløitenn, Flottum 1630. Fløytthen 1643. Fløyten 1664. 1723.
*Flýta f., efter Formen
sandsynlig opr. Elvenavn, der da maa have betegnet Moelvens Vasdrag, som ved
Gaarden løber ud i Botnen; Ordet kunde maaske staa i Forbindelse med fljótr,
hurtig. Denne Mening støttes ved Pladsnavnene Flytøren, Flytlien, Flytaunet
opefter langs Elven.
[Dybdahl: (66),
1950 Flyten, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ffrøtte]
74. Lillenaust. Kaldes spé1£en, Dat. spé1£a. -Lille Nøst 1723.. GN.
81. Dagligtalens Navn maa være Folkespr. Spæl m., kort Dyrehale; smalt Stykke,
Strimmel (Aasen og Ross).
[Dybdahl:
Litlnaust (65), 1950 Lillenøst, 1900
, 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
75. Sjølien. Udt. sjø2lía, Dat. -lí:'n. -Schiølien, Sjølien 1723.
ste Led er sjór m., Sø;
derved sigtes her til Botnen.
[Dybdahl:
Sjølia (64), 1950 Sjølien, 1900 ,
1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
75,3. Asphaug. Kaldes ba2kken.
[Dybdahl: (), 1950 Asphaug, 1900
, 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
76. Berg.
Udt. bærg. -af Berge AB. 63. Bergh NRJ. II 42. Berg 1559. Bærg 1723.n., Berg
(Indl. S. 43).
[Dybdahl:
(63), 1950 Berg, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Bergh]
76,7. Aunet. Kaldes bæ1rrsaune.
[Dybdahl: (), 1950 Bergsaunet,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
76,9. Hafellen. Udt. ha:2fæLLa. Se GN. 54,2.
[Dybdahl: (), 1950 Hafellen,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
76,11. Lien. Kaldes bæ1rrslía.
[Dybdahl: (), 1950 Bergslien,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
77. Lefætten. Udt. læ2ffætta, Dat. -ten. -Lefætten 1723.Led er fit
f., græsrig Strækning ved Vand (Indl. S. 49). Om første Leds Oprindelse er det
vanskeligt at dømme, naar man ikke kjender Skriftformer fra nogenlunde gammel
Tid. Det kunde være li/dh/ n., Led, eller li/dh/ f., Side; men det kunde ogsaa
sammenstilles med Lælo i Skogn og Lennes i Værdalen, hvilke Navne det synes
rimeligt at forklare af hlé n., Læ, Ly. Jfr. Osen GN. 6.
[Dybdahl: Lefætten (62), 1950 Lefætten, 1900 , 1886 , 1865 ,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
78. Aasen ytre. Udt. å:1sen. -Aassen 1723.. GN. 64.
[Dybdahl: (61),
1950 Åsen ytre, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
79. Fallin. Udt. fa2LLinn, Dat. -åm. -Ffalle NRJ. II 42. Falle
DN. X 792 c. 1550. Follde 1559. Folle
1618. Fallum 1723.. Flertalsform ligesom GN. 37. Kommer vel af fall n., Fald,
Jordfald, som man finder som sidste Led i mange sms. Navne og usms. f. Ex. i
Faller i Fet, Bd. II S. 230, og Fallan i Byneset.
[Dybdahl: (60),
1950 Fallin, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Ffalle]
79,2. Selviken. Udt. sæ:2£víKa.
[Dybdahl: (), 1950 Selviken,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
79,7. Dalan. Udt. då2£åm. Daglignavnet er Dativformen.
[Dybdahl: (), 1950 Falldalen,
1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
80. Fissen. Udt. fe2ssa, Dat. -sån. -Føze NRJ. II 42.
Fiisze DN. X 792 c. 1550. Fiißenn 1559. Fisße 1618. Fissum 1723.er svagt Hunkjønsord
i Ent. og udentvivl egentlig Elvenavn; det er da samme Navn som Fissa i Skjørn,
jfr. Skjørn GN. 62. Navnet maa her have tilhørt den Bæk, som falder ud i Botnen
mellem Fissen og Fallin. Elvenavnet i Skjørn skrives AB. 125 dels Fissa, dels
Fyssa. Prof. S. Bugge antager, at Fyssa er den ældre Form, opr. *Fyrsa d. e.
den fossende.
[Dybdahl: (59),
1950 Fissen, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Føze]
81. Naust. Udt.
naust. -af Naustom AB. 63. Nausta (Acc.) AB. 63 s. Nøste NRJ. II 42. Nosthe DN.
X 792 c. 1550. Nøste 1559. 1618. Nøst 1723.f., Flt.
af naust n., Nøst (Indl. S. 68).
[Dybdahl:
(58), 1950 Naust, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Nøste]
82. Kraaknes. Udt. krå:2knés. -Krogesness NRJ. II 42. Krogenes
1559. Krognæss, Kraagnæss 1723.
ste Led er vel kráka f.,
enten som Fuglenavn eller som Kvindenavn. Om Elvenavn kan der ikke være Tale,
da der intet andet Vandløb er i Nærheden end Strømmen mellem Botnen og Fjorden.
[Dybdahl: (57),
1950 Kraaknes, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 Krogesness]
83. Reinskloster. Udt. rein. -a Reini Fornm. s. IX 308. 454. 535. til Reins VIII 334 f. Hreinsslétta I 12, jfr. IV 12
osv. Reinj (Dat.) DN. I 137, 1318 Reens Closters Sædegaard
(Assessor Ebbe Carstensen) med Scharet, Fagerlie og Hielmen 1723.forekommer i
samme Form ogsaa i Stadsbygden, i Værdalen, i Egge og i Strandvik Sogn i
Søndhordland og desuden paa flere Steder i Flertalsformen Reine. Navnet sees
her af den gamle Genitivform at være m. eller n., men maa dog vel hænge sammen
med rein f., Rein, Græskant (Indl. S. 70). [I Indherred bruges Ordet nu om en
ikke for sterkt heldende Li, i Betydning beslægtet med Lein, og denne Betydning
passer til Stedsforholdene baade ved denne Gaard og ved de i Stadsbygden og i
Værdalen].
[Dybdahl: (56),
1950 Reins Kloster, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
84. Esvik. Udt. æ2ssvíKa. -Espewyckenn DN. X 792 c. 1550. Espeuigh 1559. 1618. Eswigen
1723.
ste Led er espi n.,
Aspelund (Indl. S. 31 og Thj. VSS. 1891 S. 184).
[Dybdahl:
(55), 1950 Esvik, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
85. Sørlotten med Bratli. Udt. så2£åtten. -Sørlotten 1590. Søerlaaten, Søerlaatten
1723.sandsynlig opr. *Sellátr, af selr m., Sælhund, og látr n., Liggested,
altsaa et Sted, hvor Sælen gaar op paa Land og ligger. (Denne Forklaring er
Thj. VSS. 1882 S. 54 i Henhold til en mindre rigtig Opgave om Udtalen betegnet
som mindre sandsynlig). Navnet forekommer paa flere Ste-Denne og de flg. Gaarde
ligger i Lensvikens Kapelsogn paa den vestre Side af Trondhjemsfjorden. der:
Salater, udt. Saalaater i Ytterøen, Salotten, udt. Saalaatta i Overhallen,
Solot, udt. Søløttaa i Nesset, Sellotøen i Helgeland, Selloter i Hassel o. fl.
(Thj. VSS. 1882 S. 41 f., og N. Hist. Tidsskr. I S. 78).
[Singstad:
Sørlotten (), 1950 Sørlotten m/Brattli, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 , ca 1665 ,
ca 1520 ]
|
1 |
Sørlotten m/ Brattli |
0 mark 85 øre |
Ole N. Tøndel |
86. 87. Tennel øvre og
nedre. Udt. tæ2nné£en, Dat. -£a,
i Rissen siges -æ£en). -a /TH/anyliu DN.
XIII 1 c. 1200. Tynnel NRJ. II 41. Tænnelle Cap. Thønnøl 1559. Tønnell
1590. 1618. Thøndell 1626. Thøndell, Thyndøll 1630. Over Tøndel, Neder Tøndel
1723.
*/TH/anylja eller
*/TH/anyl. Navnet tilhører rimeligvis opr. den her udløbende Elv (Tennelelven).
Det er ganske forskjelligt fra Tønnøl i Nes (GN. 11) og Tynnøl i Lesje, med
hvilke det tidligere sammenstilledes. Se Thj. VSS. 1891 S. 244.
[Singstad:
Tøndel øvre|Tøndel nedre (), 1950 Tøndel øvre (86)|Tøndel nedre (87), 1900 ,
1886 , 1865 Tøndel øvre|Tøndel nedre, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Tynnel]
|
1 |
Tøndel øvre |
4 mark 67 øre |
Johan P. B. Tøndel |
Øvre |
|
2 |
Tøndel øvre |
0 mark 90 øre |
Arne J. Selbekk |
Øvre |
|
4 |
Tøndel øvre |
1 mark 69 øre |
Martin J. Tøndel |
Øvre |
|
5 |
Tøndel øvre |
0 mark 70 øre |
Johan Arnt Tøndel |
Øvre |
|
6 |
Johnslettet |
0 mark 17 øre |
Knut Ibsen Ydse |
Øvre |
|
7 |
Nygård |
0 mark 25 øre |
Knut Ibsen Ydse |
Øvre |
|
8 |
Isakrønningen |
0 mark 25 øre |
Knut Ibsen Ydse |
Øvre |
|
9 |
Hestlibakkene |
0 mark 03 øre |
Johan P. Tøndel |
Nedre |
|
1 |
Tøndel nedre |
0 mark 82 øre |
Ole Iver Olsen Tøndel |
Nedre |
|
2 |
Tøndel nedre |
1 mark 50 øre |
Martin E. Tøndel |
Nedre |
|
3 |
Tøndel nedre |
1 mark 37 øre |
Lars Joakimsen Tøndel |
Nedre |
|
4 |
Tøndel nedre |
1 mark 20 øre |
Ole O. Tøndel |
Nedre |
|
5 |
Tøndel nedre |
1 mark 23 øre |
Ole K. Tøndel |
Nedre |
|
6 |
Tøndel nedre Nordli |
2 mark 43 øre |
Olav Tøndel |
Nedre |
|
7 |
Tøndel nedre |
0 mark 81 øre |
Ole Jensen Tøndel |
Nedre |
|
8 |
Aune |
0 mark 15 øre |
Bernhard Tøndel |
Nedre |
|
9 |
Berglia |
0 mark 01 øre |
Martin Walsøe |
Nedre |
|
10 |
Liheim |
0 mark 09 øre |
Johan Nils Joakimsen Tøndel |
Nedre |
|
11 |
Nordhaug |
0 mark 02 øre |
Nils Johan Olsen Tøndel |
Nedre |
|
12 |
Olteigen |
0 mark 11 øre |
Kristoffer E. Tøndel |
Nedre |
88. Indergaarden. Udt. i2NNerga£en. -Indsle (!) NRJ. II 41.
Indsteleding 1559. Enstleding 1590. Iendesteleding 1626. Indergaard 1643. 1664.
1723.GN. 102.
[Singstad:
Indergård (), 1950 Indergård, 1900 , 1886 , 1865 Indergaard, 1801 , ca 1665 ,
ca 1520 Indsle]
|
1 |
Indergård |
1 mark 95 øre |
Johannes Johnsen Indergård |
|
|
2 |
Indergård |
1 mark 19 øre |
Anders Kristoffersen Indergård |
|
|
3 |
Auset |
0 mark 26 øre |
Konrad K. Meland |
|
|
4 |
Indergård |
1 mark 69 øre |
Martin Singstad |
|
|
5 |
Indergård |
1 mark 52 øre |
Ingvald Lein |
|
|
6 |
Leirbekkdalen |
0 mark 34 øre |
Ole J. Tøndel |
|
|
7 |
Indergård |
0 mark 21 øre |
Ingvald Lein |
|
|
8 |
Indergård |
2 mark 08 øre |
Osvald Indergaard |
|
|
9 |
Indergård |
0 mark 11 øre |
Ole Iver O. Tøndel |
|
|
10 |
Indergård |
1 mark 89 øre |
Kristoffer Bernhard K. Indergaard |
|
|
11 |
Hagamyren |
0 mark 05 øre |
Anton Vårum |
|
|
12 |
Tøndel øvre |
0 mark 32 øre |
Johan A. Tøndel |
|
|
13 |
Myran |
0 mark 48 øre |
Kristoffer K. Tøndel |
|
|
14 |
Indergård |
1 mark 18 øre |
Johan P. J. Indergård |
|
|
15 |
Nålnesviken |
0 mark 20 øre |
Gunnhild Viken |
|
|
16 |
Indergårdssand |
0 mark 04 øre |
|
|
|
17 |
Tennelsbakken |
0 mark 20 øre |
Bjørg Selbekk |
|
|
18 |
Vikhals |
0 mark 09 øre |
Peter Elias Olsen Indergaard |
|
|
19 |
Aasly |
0 mark 01 øre |
Ingvald Ølstøren |
|
|
20 |
Bruvold |
0 mark 02 øre |
Bernhard O. Tøndel |
|
|
21 |
Dalan |
0 mark 15 øre |
Nils Indergård |
|
|
22 |
Myr |
0 mark 05 øre |
Anna K. Meland |
|
|
24 |
Granåsen |
0 mark 20 øre |
Johan Olsen Indergård |
|
|
25 |
Nydal |
0 mark 25 øre |
Bernhard J. Indergård |
|
|
26 |
Hestbakken |
0 mark 10 øre |
John Johnsen |
|
|
27 |
Hagamyra II |
0 mark 07 øre |
Anton Vårum |
|
|
28 |
Sjøstrand |
0 mark 21 øre |
Even Kristoffer Landrø |
|
|
29 |
Myran |
0 mark 06 øre |
Peder Tøndel |
|
|
30 |
|
0 mark 05 øre |
Kristian J. Singstad |
|
|
32 |
Strandheim |
0 mark 02 øre |
Arne Øyangen |
|
|
33 |
Kammen |
0 mark 08 øre |
Bernhard J. Indergård |
|
|
34 |
Sandstad |
0 mark 01 øre |
Even K. L. Landrø |
|
|
35 |
Heimly |
0 mark 02 øre |
Karl Singstad |
|
|
36 |
Bekkvangen |
0 mark 04 øre |
Johan P. O. Indergård |
|
89. Selbækken. Udt. sæ:2£bæKKen, Dat. -Ka. -af Skeldbrekko AB. 63.
Soelbek NRJ. II 41. Selbech 1559. Selbreckenn 1590. Selbech 1626. Sælbæchen
1723.?, hvis andet Led er brekka f., Bakke (Indl. S. 45), og 1ste Led vel er
skjOldr m., Skjold. Navnet har nu, som saa ofte i det Trondhjemske, faaet
Hankjønsartikelen tilføiet (jfr. Indl. S. 13), og dette har medført, at det er
blevet misforstaaet som kommende af Bæk; at r er bortfaldet, maa have sin Grund
i, at Konsonantforbindelsen lbr faldt tung i Udtalen.
[Singstad:
Selbekken (), 1950 Selbekken, 1900 , 1886 , 1865 Selbækken, 1801 , ca 1665 , ca
1520 Soelbek]
|
1 |
Selbekken |
1 mark 22 øre |
Ole O. Ysland |
|
|
2 |
Selbekken |
0 mark 47 øre |
John I. Selbekk |
|
|
3 |
Selbekken |
1 mark 15 øre |
John I. Selbekk |
|
|
4 |
Selbekken |
0 mark 08 øre |
Kolbjørn Ølstøren |
|
|
6 |
Selbekken |
0 mark 82 øre |
Johan G. Selbekk |
|
|
7 |
Strandheim |
0 mark 01 øre |
Adolf Stølann |
|
|
9 |
Selbekken |
0 mark 79 øre |
Nils J. Selbæk |
|
|
10 |
Selbekken |
1 mark 10 øre |
Johan Størdal |
|
|
11 |
Selbekken |
1 mark 12 øre |
Ole M. Selbæk |
|
|
12 |
Selbekken |
1 mark 74 øre |
Ole H. Selbæk |
|
|
13 |
Selbekken |
0 mark 68 øre |
Leif J. Selbæk |
|
|
14 |
Selbekken, Havnen |
2 mark 80 øre |
Johan J. Selbæk |
|
|
15 |
Selbekken |
0 mark 70 øre |
Olaf O. Ysland |
|
|
17 |
Sanden |
0 mark 08 øre |
Nils Tøndel |
|
|
18 |
Foreningen |
0 mark 04 øre |
Kåre Landrø |
|
|
19 |
Myran |
0 mark 62 øre |
Lensvik kommune |
|
|
20 |
Nygård |
0 mark 21 øre |
Lars J. Selbekk |
|
|
21 |
Sexheim |
0 mark 01 øre |
L. Fr. Sand |
|
|
22 |
Sanderdalen |
0 mark 03 øre |
Johan P. O. Indergaard |
|
|
23 |
Solheim |
0 mark 02 øre |
T. J. Kirkbakk |
|
|
24 |
Ljosheim |
0 mark 02 øre |
Adolf Stølann |
|
|
25 |
Rosenhaug |
0 mark 08 øre |
Alfred Aasmul |
|
|
26 |
Li |
0 mark 04 øre |
Marie Selbæk |
|
|
27 |
Lensvik forsamlingshus ved Korsveien |
0 mark 01 øre |
|
|
|
28 |
Selbekksanden |
0 mark 04 øre |
|
|
|
29 |
Bergheim |
0 mark 06 øre |
Anna Ulkestad |
|
|
30 |
Storgrøftteigen |
0 mark 23 øre |
|
|
|
31 |
Havn D/s ekspedisjon |
0 mark 01 øre |
John J. Selbæk |
|
|
32 |
Solstrand |
0 mark 01 øre |
Odd J. Selbekk |
|
|
33 |
Nordvoll |
0 mark 40 øre |
Johan L. Selbæk |
|
|
34 |
Bedehustomta |
0 mark 02 øre |
|
|
|
35 |
Sannvollan |
0 mark 10 øre |
Lensvik kommune |
|
|
36 |
Heimly |
0 mark 02 øre |
Agmes Landrø |
|
|
37 |
Berghaugen |
0 mark 01 øre |
Einar Landrø |
|
|
38 |
Konservstranna II |
0 mark 01 øre |
A/S Konserv |
|
|
39 |
Haugly |
0 mark 01 øre |
Ragna Selbæk |
|
|
40 |
Konservstranna I |
0 mark 01 øre |
A/S Konserv |
|
|
41 |
Midtsann |
0 mark 04 øre |
|
|
90. Aasmulen. Udt. å2smú£inn, Dat. -£åm. -Osmulle 1559. Aassmulle
1590. Aaßmule 1626. Aasmullj 1664. Aasmullen 1723.Led er múli m., Mule, ogsaa,
brugt om høie, brede Nes (Indl. S. 68). Gaarden har faaet sit Navn af, at den
ligger ud for Enden af den høie Aas, som her springer frem mellem to
sammenløbende Elve.
[Singstad: (), 1950 Aasmulen, 1900 , 1886 , 1865 Aasmul,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Aasmulen |
0 mark 76 øre |
Edvard J. Aasmul |
|
|
2 |
Aasmulen |
0 mark 34 øre |
Johan A. Tangvik |
|
|
3 |
Aasmulen |
0 mark 16 øre |
Johan A. Tangvik |
|
|
4 |
Aasmulen |
0 mark 67 øre |
Edvard Aasmul |
|
|
5 |
Aasmulen |
0 mark 39 øre |
Johan P. Aasmul |
|
|
6 |
Aasmulen |
2 mark 60 øre |
Peter K. Aasmul |
|
|
7 |
Skaret |
0 mark 20 øre |
Anders J. Tangvik |
|
|
8 |
Grythullet |
0 mark 03 øre |
Kristoffer N. Ølstøren |
|
|
9 |
Heøyteigen |
0 mark 06 øre |
Edvard E. Tøndel |
|
|
10 |
Olderbugten |
0 mark 20 øre |
Karl K. Aasmul |
|
|
11 |
Myrholdt |
0 mark 40 øre |
Ole K. Aasmul |
|
|
12 |
Tunagård |
0 mark 84 øre |
|
|
91. Ølstran. Udt. ø2£strænn, Dat. -stråm. -Øllstøffuer 1559.
Aluestør, Alffuestøer 1590. Alffstør 1618. Alfstøere 1626. Alffstørn, Alffstør
1630. Alffstøenn 1643. Alfstrøm 1664. Olstøren 1723.staar mulig i Forbindelse
med ilstri n., Istervidje.
[Singstad: (), 1950 Ølstøren, 1900 , 1886 , 1865
Ølstøren, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Ølstøren |
1 mark 30 øre |
Johannes G. Ølstøren |
|
|
2 |
Ølstøren |
0 mark 33 øre |
Even S. Landrø |
|
|
3 |
Ølstøren |
0 mark 66 øre |
Johan J. Landrø |
|
|
4 |
Ølstøren |
1 mark 13 øre |
Ole Kristian K. Ølstøren |
|
|
5 |
Ølstøren |
0 mark 33 øre |
Edvard M. Landrø |
|
|
6 |
Solbakken |
0 mark 10 øre |
Ole Ølstøren |
|
|
7 |
Solbakken II |
0 mark 01 øre |
Håkon Bakken |
|
|
8 |
|
0 mark 08 øre |
Ole Ølstøren |
|
92. Singstad. Udt. si2ngsta. -Synkestad NRJ. II 41. Sinchestad
1559. Senngstadt 1590. Singstad 1618. 1630. 1643. Singsta 1626. Singstad 1723.
ste Led er sikkert et
Mands- eller Kvindenavn (eller Tilnavn). Man kan tænke paa Kvindenavnet Signý
eller paa et Mandsnavn Singull eller Singulfr, hvortil der findes Spor i nogle
andre Stedsnavne, Singsaker ved Trondhjem (Singulsakr AB. 32), Singsaas i
Guldalen (Singilsaas Cap.) og det nu forsvundne Singulshaugr, som i BK. 55 b
nævnes under Manger Kirke (jfr. Ldsbl. 199).
[Singstad: (), 1950 Singstad, 1900 , 1886 , 1865
Singstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Synkestad]
|
1 |
Singstad |
0 mark 48 øre |
Even M. Singstad |
|
|
2 |
Mælen |
0 mark 72 øre |
Even M. Singstad |
|
|
5 |
Singstad |
1 mark 48 øre |
Knut J. Singstad |
|
|
7 |
Singstad |
0 mark 39 øre |
Gunnvor og Jens Landrø |
|
|
8 |
Singstad |
1 mark 39 øre |
Nils K. Singstad |
|
|
9 |
Singstad |
0 mark 36 øre |
Daniel Singstad |
|
|
10 |
Singstad |
2 mark 56 øre |
Johan O. Ofstad |
|
|
11 |
Singstad |
1 mark 46 øre |
Jens G. Singstad |
|
|
12 |
Singstad |
0 mark 72 øre |
John Jensen Singstad |
|
|
13 |
Singstad |
0 mark 57 øre |
Gunnvor og Jens Landrø |
|
|
14 |
Singstad østre |
1 mark 00 øre |
Eilert G. Singstad |
|
|
15 |
Singstadaunet |
0 mark 04 øre |
Nils K. Singstad |
|
|
16 |
Aunvolden |
0 mark 01 øre |
Olav Blomli |
|
|
17 |
Aune |
0 mark 08 øre |
Olise og Elfrida Singstad |
|
|
19 |
Mitli |
0 mark 10 øre |
Kåre J. Singstad |
|
|
20 |
Østgård |
0 mark 30 øre |
Jens Nilsen Landrø |
|
|
21 |
Solhaug |
0 mark 01 øre |
Kristian J. Singstad |
|
93. Auset. Udt. au2séten. -Absetther 1559. Oudsett 1630.
Oudsetter 1643. 1664. Ousett 1723.
ste Led kan være
Mandsnavnet Au/dh/r eller et med Au/dh/- sms. Mandsnavn (Personn. i Stedsn. S.
24, jfr. Bd. IV, 1 S. 185). Jfr. Hevne GN. 80.
[Singstad:
(), 1950 Auset, 1900 , 1886 , 1865 Ausæth, 1801
, ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Auset |
0 mark 49 øre |
John J. Singstad |
|
|
2 |
Auset |
0 mark 48 øre |
Johan J. Singstad |
|
|
3 |
Auset nedre |
0 mark 45 øre |
Knut J. Singstad |
|
|
4 |
Slettet |
0 mark 05 øre |
Kåre J. Singstad |
|
94. Bjørnstad. Udt. bjø2NNsta. -Biørnstad 1559. Biørnnstadt 1590.
Biørnsta 1626. Biørnstad 1723.opr. Bjarnarsta/dh/ir, sms. med Mandsnavnet BjOrn
(Personn. i Stedsn. S. 44).
[Singstad: (), 1950 Bjørnstad, 1900 , 1886 , 1865
Bjørnstad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Bjørnstad |
1 mark 08 øre |
Ole G. Bjørnstad |
|
|
2 |
Bjørnstad |
1 mark 26 øre |
Torstein H. Bjørnstad |
|
|
3 |
Bjørnstad |
0 mark 04 øre |
Ole E. Selnes |
|
|
4 |
Bjørnstad |
0 mark 60 øre |
Torstein H. Bjørnstad |
|
|
5 |
Bjørnstad |
1 mark 26 øre |
Ole E. Selnes |
|
|
6 |
Bjørnstad |
0 mark 64 øre |
Kjerstina Bjørnstad |
|
|
7 |
Bjørnstad |
0 mark 04 øre |
Martin Singstad |
|
|
8 |
Bjørnstad |
0 mark 04 øre |
Ole E. Selnes |
|
|
9 |
Bjørnstad |
0 mark 04 øre |
Olaf O. Ysland |
|
|
10 |
Lomneset |
0 mark 03 øre |
Kr. Kindt |
|
|
11 |
Tryggheim |
0 mark 04 øre |
Nils Indergård |
|
|
12 |
Myrlund |
0 mark 02 øre |
Arnold Rønning, Elef Harald Myrvang,
Helge Forseth |
|
95. Øiangen. Udt. æ1NNen. -Øyang 1559. Øyenngh 1590. Øyang 1626.
1630. 1664. Øyangen 1723.tilhører den Sø, ved hvilken Gaarden ligger (nu
Ængsvatne). Ligesom Sideformen Øiungen bruges det om en Mængde Indsøer, som i
Lighed med denne udmerker sig ved at have et større Antal Øer og Holmer. -ang
er vel i disse Navne at betragte som Afledningsendelse og er ikke det -angr,
som findes i mange Fjordnavne.
[Singstad: (), 1950 Øyangen, 1900 , 1886 , 1865 Øiangen,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Øyangen |
0 mark 51 øre |
Johan H. Bjørnstad |
|
|
2 |
Øyangen |
0 mark 56 øre |
Olav Øyangen |
|
|
3 |
Øyangen |
0 mark 11 øre |
Gustav Aune |
|
|
4 |
Lien |
0 mark 24 øre |
Gustav J. Aune |
|
|
5 |
Øyangen |
0 mark 16 øre |
Johan J. Øyangen |
|
|
6 |
Øyangen |
0 mark 35 øre |
|
|
|
7 |
Øyangen |
0 mark 18 øre |
Ole G. Øyangen |
|
|
8 |
Øyangen |
0 mark 05 øre |
Johan H. Bjørnstad |
|
|
9 |
Øyangen |
0 mark 03 øre |
Osvald Indergaard |
|
|
10 |
Bakkebakken |
0 mark 08 øre |
Olav J. Øyangen |
|
|
11 |
Raulien |
0 mark 16 øre |
Ingebrigt Larsen Grindhaug |
|
|
12 |
Øyangen |
0 mark 02 øre |
|
|
|
13 |
Øyangen |
0 mark 02 øre |
|
|
|
14 |
Øyangen |
0 mark 53 øre |
Ole G. Øyangen |
|
|
15 |
Haugen |
0 mark 08 øre |
Johanna Øyangen |
|
|
16 |
Øyangen |
0 mark 10 øre |
|
|
|
17 |
Øyangen |
0 mark 10 øre |
|
|
|
19 |
Raulia |
0 mark 05 øre |
Sigfred Ysland |
|
|
20 |
Aakerli |
0 mark 15 øre |
Ole G. Øyangen |
|
|
21 |
Moasen |
0 mark 02 øre |
Bernhard og Anders Indergård |
|
|
23 |
Ruteress |
0 mark 10 øre |
Kr. Kindt |
|
|
24 |
Lynghaug |
0 mark 01 øre |
Sverre Emil A. Øyangen |
|
|
25 |
Eli-Hytta |
0 mark 02 øre |
|
|
|
26 |
Utsikten |
0 mark 01 øre |
|
|
|
27 |
Lindhaug |
0 mark 01 øre |
Ole A. Lind |
|
|
28 |
Jonsbu |
0 mark 01 øre |
John Gerhard Olsen |
|
|
29 |
Lathaug |
0 mark 01 øre |
Oscar Ludvig Olsen |
|
|
30 |
Haugen |
0 mark 01 øre |
Morten O. Øyangen |
|
|
31 |
Utsikten |
0 mark 01 øre |
Ole Marius O. Øyangen |
|
|
32 |
Sæterbua |
0 mark 01 øre |
Johanna Øyangen |
|
96. Frostad. Udt. frå2ssta. -Froste 1559. Frostenn 1590. 1618.
1626. 1630. 1643. Frosten 1664. Fraasten 1723.kan efter de ældre Skriftformer
ikke være sms. med -sta/dh/ir, men maa være det samme Navn som Bygdenavnet
Frosta (Frosten) i Indherred (i MA. Frosta f.), som udtales paa samme Maade.
Rigtignok skal Navnet her ogsaa hede Frosta i Dat. og ikke, som man efter denne
Forklaring skulde vente, Frostaan. Men dette kan vel have sin Grund i, at
Navnets Oprindelse er bleven glemt, og at det derfor med Hensyn til Bøining er
bleven behandlet som et med -stad sms. Navn.
[Singstad: (), 1950 Frosta, 1900 , 1886 , 1865 Frostad,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Frostad |
1 mark 80 øre |
Benjamin K. Frostad |
|
|
2 |
Frostad |
1 mark 79 øre |
Martinus K. Frostad |
|
97. Solem. Udt. só2£emmen. -Sollem 1559. Sollum 1590. 1664.
1723.GN. 21 og Bjugn GN. 23. Hankjønsartikelen er her lagt til i Udt., som saa
ofte i trondhjemske Navne (Indl. S. 13).
[Singstad: (), 1950 Solem, 1900 , 1886 , 1865 Solum,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Solem |
0 mark 62 øre |
Elfrida og Johan Tangvik |
|
|
2 |
Solem |
1 mark 23 øre |
Ivar Solem |
|
|
3 |
Solem |
0 mark 62 øre |
Albert J. Solem |
|
|
4 |
Solem |
0 mark 62 øre |
Alf B. Solem |
|
|
5 |
Solem |
0 mark 29 øre |
Alf B. Solem |
|
|
6 |
Solem |
0 mark 62 øre |
Konrad M. Solem |
|
98. Utnes. Udt. ú2tnéssen, Dat. -sa. -Wdnnes 1626. Vdtnes 1630.
Vdtnis 1664. Udnæs 1723.synes her ikke at være noget Nes. Maaske har Navnet sin
Grund i, at Gaarden ligger paa den affaldende Ende af Aasen mellem Utnesvandet
og Myrbækkens Dalføre; Ut-, fordi det er den mod Fjorden vendende Ende af
Aasen. Ogsaa her er nu Hankjønsartikelen tilføiet.
[Singstad: (), 1950 Utnes, 1900 , 1886 , 1865 Udnæss,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Utnes |
1 mark 46 øre |
Arne Utnes |
|
|
2 |
Utnes |
1 mark 12 øre |
Kåre R. Utnes |
|
|
3 |
Ulkestad |
0 mark 60 øre |
Kåre R. Utnes |
|
|
4 |
Hegernesset |
0 mark 22 øre |
|
|
|
5 |
Sandhaugen |
0 mark 01 øre |
Maria Utnes |
|
|
6 |
Heggerheim |
0 mark 03 øre |
Reidar Helge Selbekk |
|
99. Ulkestad. Udt. ø:2£sta:'n, Dat. -sta. -Ølchestad 1559.
Vlckestadt 1590. 1618. 1630. Wlchesta 1626. 1664. Ulchestad 1723.være sms. med
det gamle Mandsnavn Ulfkell eller det tilsvarende Kvindenavn Ulfkatla, altsaa
opr. *Ulfkellssta/dh/ir eller *UlfkOtlusta/dh/ir.
[Singstad: (), 1950 Ulkestad, 1900 , 1886 , 1865
Ulkestad, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Ulkestad |
1 mark 39 øre |
Johan A. Ulkestad |
|
|
2 |
Ulkestad |
0 mark 86 øre |
John Isaksen Selbekk |
|
|
3 |
Skogli |
0 mark 31 øre |
Arne A. Ulkestad |
|
|
4 |
Solbakken |
0 mark 01 øre |
Kjell Olav Fossum |
|
100. Sterten. Udt. stæ2£ta, Dat. -tån. -Sterthe 1559. Sterttenn,
Stiertenn 1590. Stertenn 1626. 1630. Sterten 1723.opr. Navn paa den fra
Utnesvandet kommende korte Elv, der løber forbi Gaarden. Den samme Stamme synes
man at have i Statland i Fosnes, i 1520 og 1559 skr. Stertland; den hænger
maaske sammen med stertr m., Stjert, Hale.
[Singstad: (), 1950 Sterten, 1900 , 1886 , 1865 Sterten,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Sterten |
1 mark 15 øre |
Johan K. Sterten |
|
|
2 |
Grindhaug |
0 mark 32 øre |
Ingebrigt Larsen Grindhaug |
|
|
3 |
Sterten |
0 mark 57 øre |
Lars Tøndel |
|
|
4 |
Stertbakken |
0 mark 16 øre |
Sivert J. Sterten |
|
|
5 |
Sterten |
1 mark 07 øre |
Hans A. Sterten |
|
|
6 |
Sterten |
0 mark 29 øre |
Sivert J. Sterten |
|
|
7 |
Sterten |
1 mark 07 øre |
Iver K. Sterten |
|
|
8 |
Sterten m/ Ølstøren og Meland |
0 mark 78 øre |
Johan M. M. Meland |
|
|
9 |
Sterten |
0 mark 65 øre |
Lovise L. Sterten |
|
|
10 |
Sterten |
0 mark 62 øre |
Sivert J. Sterten |
|
|
11 |
Sterten |
1 mark 21 øre |
Lars J. Sterten |
|
|
12 |
Grindhaugen |
0 mark 34 øre |
Johan Nilsen Sterten |
|
|
13 |
Stertaunet |
0 mark 13 øre |
Alfred A. Bonvik |
|
|
14 |
Sterten |
0 mark 58 øre |
Johannes J. Solem |
|
|
15 |
Fredheim |
0 mark 02 øre |
Kristoffer K. Sterten |
|
|
17 |
Aasli |
0 mark 06 øre |
Peter P. Asmul |
|
|
18 |
Sletvold |
0 mark 02 øre |
Johan P. Aasmul |
|
|
20 |
Slettheim |
0 mark 08 øre |
Johannes G. Ølstøren |
|
|
21 |
Ølstøren |
0 mark 66 øre |
Johan A. Tangvik |
|
|
22 |
Aasmyra |
0 mark 65 øre |
Olav J. Sterten |
|
|
23 |
Stertaunet |
0 mark 57 øre |
Ola O. Sterten |
|
|
24 |
Vang |
0 mark 04 øre |
John Ølstøren |
|
|
25 |
Trømyr |
0 mark 20 øre |
John Sigvart Sterten |
|
|
26 |
Aali |
0 mark 01 øre |
|
|
|
27 |
Kveldsro |
0 mark 03 øre |
Sigvart Vattengård |
|
101. Landrø. Udt. la2nndrø. -Landrett 1559. Landrou, Landrw 1590.
Lannderøe 1626. Landerøe 1630. 1723.samme Navn har man vel i Landro i Fjeld i
Nordhordland, i MA. skr. Landrodh, og i Landre i Veø. Sidste Led sammenstilles
Thj. VSS. 1882 S. 57 med det ro/dh/a f., som man har i Raade i Smaalenene og
nogle flere Navne søndenfjelds. Denne Opfatning har O. R. senere (i
haandskrevne Bemerkninger ved de nævnte Gaardnavne i Fjeld og Veø) imidlertid
opgivet, idet han antager, at Navnet betyder: opryddet Land, idet sidste Led,
hvis sproglige Forklaring forresten er vanskelig, kunde hænge sammen med
rjó/dh/a (hrjó/dh/a), at rydde. Landrø i Lyngdal har vist anden Oprindelse.
[Singstad: (), 1950 , 1900 , 1886 , 1865 Landrøe, 1801 ,
ca 1665 , ca 1520 Bwnde]
101,9. Bondviken. Udt. bó1nnvíKa. -Bwnde NRJ. II 41?Navn bæres ogsaa
af GN. 102,5. Det i Jordebogen fra 1520 anførte Bunde maa vist være samme
Gaard, saa meget mere som den nævnes mellem GN. 101 og 102. Maaske ligger der
et Elvenavn til Grund, jfr. det flere Steder forekommende Gaardnavn Bondal.
[Singstad: (), 1950 Bonviken,
1900 , 1886 , 1865 Bonvik, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Landrø |
0 mark 77 øre |
Konrad K. Meland |
|
|
2 |
Landrø |
1 mark 55 øre |
Nils L. Landrø |
|
|
3 |
Landrø |
2 mark 12 øre |
Johan P. J. Landrø |
|
|
4 |
Landrø |
2 mark 14 øre |
Lars A. Landrø |
|
|
5 |
Schindelsaunet |
0 mark 29 øre |
Johan O. M. Landrø |
|
|
6 |
Landrø |
1 mark 26 øre |
Even S. Landrø |
|
|
7 |
Landrø |
1 mark 75 øre |
Even |
|
|
8 |
Fagervolden |
0 mark 50 øre |
Johan M. Ysland |
|
|
9 |
Bonviken |
0 mark 27 øre |
Johan A. Bonvik |
|
|
10 |
Landrø |
1 mark 26 øre |
Edvard M. Landrø |
|
|
11 |
Sørjent |
0 mark 70 øre |
Even L. Landrø |
|
|
12 |
Solem |
0 mark 27 øre |
Lars A. Landrø |
|
|
13 |
Sagen |
0 mark 10 øre |
Lars Tøndel |
|
|
14 |
Bonvik nordre |
0 mark 06 øre |
Johan A. Bonvik |
|
|
15 |
Lilleengteigen |
0 mark 02 øre |
Ole Alfred A. Landrø |
|
|
16 |
Solvang |
0 mark 06 øre |
Ole Alfred A. Landrø |
|
|
17 |
Fjeldheim |
0 mark 07 øre |
|
|
|
18 |
Fjellheim II |
0 mark 06 øre |
Karl Nidolf Sterten |
|
102. Ystland. Udt. y2ss£aNNen, Dat. -Na. -Ysledagh NRJ. II 41.
Wdsteleding 1559. Ystledingh 1590. Ystledinng 1626. Ystleding 1630. Neder og
Over Ydsland 1723.
[Singstad: (), 1950 Ysland, 1900 , 1886 , 1865 , 1801 ,
ca 1665 , ca 1520 Us;edagj]
|
1 |
Ysland |
3 mark 53 øre |
Ole J. Sterten |
|
|
2 |
Ysland |
3 mark 63 øre |
Arne J. Ysland |
|
|
3 |
Ysland |
1 mark 37 øre |
Sigfred Ysland |
|
|
4 |
Ysland |
1 mark 31 øre |
Ole L. L. Ysland |
|
|
5 |
Bonvik |
0 mark 24 øre |
Alfred A. Bonvik |
|
|
6 |
Ysland |
1 mark 16 øre |
Johan Sigvart Ysland |
|
|
7 |
Ysland |
0 mark 70 øre |
Ingvald Sødal |
|
|
8 |
Endeteigen søndre |
0 mark 13 øre |
Johan Sigvart Ysland |
|
|
9 |
Ysland |
0 mark 34 øre |
Lars Tøndel |
|
|
11 |
Nedre Bonvik |
0 mark 17 øre |
Alfred Bonvik |
|
|
12 |
Naustvalen |
0 mark 07 øre |
Johan P. Bonvik |
|
|
13 |
Solhaug |
0 mark 07 øre |
Johanne Bonvik |
|
|
14 |
Solstad |
0 mark 02 øre |
Einar Damli |
|
|
15 |
Trøberg |
0 mark 06 øre |
Edvard Johan Landrø |
|
|
16 |
Aungråva |
0 mark 25 øre |
Ole J. Ysland |
|
|
17 |
Bergheim |
0 mark 01 øre |
Isak M. Ysland |
|
|
18 |
Solvang |
0 mark 03 øre |
|
|
|
20 |
Myrvoll |
0 mark 04 øre |
John O. Ysland |
|
|
21 |
Almvik |
0 mark 03 øre |
Johan Martin O. Ysland |
|
|
22 |
Otervikteien |
0 mark 01 øre |
Johan Martin O. Ysland |
|
|
23 |
Midttun |
0 mark 01 øre |
Sigvard O. Ysland |
|
103. Melland. Udt. mæ2llaNNen, Dat. -Na. -Mellingh NRJ. II 41.
Mettleding 1559. Midledingh 1590. Medledinng 1626. Medleding 1630. Meland 1618.
1723.ældre Skriftformer viser, at disse 2 Navne ikke, som man skulde tro efter
deres nuv. Form, er sms. med land, men at det sidste Led er det i Stedsnavne
hyppig forekommende lei/dh/angr, hvormed ogsaa det ældre Navn paa GN. 88 har
været sms. Af et Brudstk. af en Jordebog fra c. 1200 (DN. XIII 1 jfr. Fornm. s. IX 439) ser man imidlertid, at dette heller
ikke har været den ældste Form, men at det opr. Navn har været Leirangr d. e.
den lerede Vik; r er her senere ved Dissimilation paa Grund af det følgende r
gaaet over til /dh/. Der har altsaa opr. været en stor Gaard Leirangr eller
Leirangrar, som senere er bleven delt i Indre, Midtre og Ytre L. Det nuv.
Bygdenavn Lensviken er opstaaet af Leirangrsvík gjennem Formen Lei/dh/angrsvík.
Paa samme Maade maa det nuv. Navn Leangen utvivlsomt forklares overalt, hvor
det forekommer. Bd. II S. 156. Thj. VSS. 1891 S. 244. N. Hist. Tidsskr. 3 R. B.
IV. S. 304 f.
[Singstad: (), 1950 , 1900 Meland, 1886 , 1865 Ysland,
1801 , ca 1665 , ca 1520 Mellingh]
|
1 |
Meland |
0 mark 90 øre |
Arne Georg Bonvik |
|
|
2 |
Meland |
0 mark 81 øre |
Edvard Bjørnbeth |
|
|
3 |
Meland |
0 mark 89 øre |
Kristoffer K. Meland |
|
|
4 |
Meland |
0 mark 92 øre |
Lars H. Meland |
|
|
5 |
Meland |
1 mark 84 øre |
Hans M. M. Meland |
|
|
6 |
Meland Med Ølstøren |
2 mark 24 øre |
Ole M. Meland |
|
|
7 |
Meland |
0 mark 78 øre |
Olbert M. Meland |
|
|
8 |
Meland |
0 mark 89 øre |
Johan Abelvik |
|
|
9 |
Meland |
0 mark 36 øre |
Kristoffer J. Meland |
|
|
10 |
Meland |
0 mark 36 øre |
Kristoffer J. Meland |
|
|
11 |
Vennesset |
0 mark 15 øre |
Kristian Vinje |
|
|
12 |
Meland |
1 mark 72 øre |
Johan J. Meland |
|
|
13 |
Brenneteigen |
0 mark 24 øre |
Ingvald Sødal |
|
|
14 |
Brattfossen |
0 mark 39 øre |
Konrad K. Meland |
|
|
15 |
Aaslund |
0 mark 02 øre |
Ole J. Singstad |
|
|
16 |
Solheim |
0 mark 03 øre |
|
|
|
17 |
Stormyra |
0 mark 10 øre |
Hans J. Meland |
|
|
18 |
Sletta |
0 mark 10 øre |
Leonard Singstad |
|
|
19 |
Nerheim |
0 mark 34 øre |
Martin Landrø |
|
|
20 |
Elvheim |
0 mark 06 øre |
Martin P. Aasmul |
|
|
21 |
Elvli |
0 mark 06 øre |
Martin P. Aasmul |
|
|
22 |
Nerheim østre |
0 mark 26 øre |
Magne M. Landrø |
|
|
23 |
Nygård |
0 mark 24 øre |
Johanna G. Nygård |
|
|
24 |
Vik |
0 mark 01 øre |
Johan L. K. Sterten |
|
|
25 |
Meland søndre |
1 mark 52 øre |
Hilmar Meland |
|
|
26 |
Solvang |
0 mark 12 øre |
Kristoffer E. Landrø |
|
|
27 |
Trekanten |
0 mark 02 øre |
Arne Selbekk |
|
|
28 |
Nausthaugen |
0 mark 02 øre |
Lars Sjøli |
|
|
29 |
Brattfossøya |
0 mark 03 øre |
Konrad Meland |
|
|
30 |
Melandsvik |
0 mark 02 øre |
Edvard Meland |
|
|
31 |
Haugnesset |
0 mark 01 øre |
Hanna Meland |
|
|
32 |
Kirksletta |
0 mark 02 øre |
Lensvik kommune |
|
|
33 |
Lensvik kirkegård |
0 mark 06 øre |
Lensvik kommune |
|
|
34 |
Aasvang |
0 mark 01 øre |
Lensvik idrettslag og Lensvik
skytterlag |
|
|
35 |
Solbu |
0 mark 02 øre |
Ole P. M. Meland |
|
|
36 |
Solbakken |
0 mark 02 øre |
Gunnvor Selnes |
|
|
37 |
Solheim |
0 mark 14 øre |
Johan M. Meland |
|
|
38 |
Myrvold |
0 mark 01 øre |
Ole Dyrvik |
|
|
39 |
Solvang II |
0 mark 03 øre |
Karl Sterten |
|
|
40 |
Elvbakken |
0 mark 10 øre |
M. Landrø |
|
|
41 |
Berglund |
0 mark 02 øre |
Ole M. Ysland |
|
|
42 |
Haugtun |
0 mark 03 øre |
Håkon Meland |
|
104. Kineb. Udt. Kí2næbben. -Kiffneb 1618 (under Stadsbygden).
Kibnneb 1626. Kibneb 1630. 1643. 1664. Kibnæb 1723.skriver sig fra det gamle,
fra Nedertydsk laante Ord "Kivenæb", som i Slutningen af
Middelalderen brugtes om et Udenverk til Forsterkning af en Fæstningsport. Dets
Anvendelse som Stedsnavn maa bero paa en Sammenligning af en Bergpynt eller
lign. med et saadant Fæstningsverk; denne Gaard ligger paa et temmelig sterkt
fremspringende Nes under et høit Fjeld. Navnet findes ogsaa i Slagen og har
været baaret af en nu forsvunden Gaard i Rakkestad. Ogsaa i Finland findes
Ordet brugt som Stedsnavn (Bd. I S. 114. Thj. VSS. 1891 S. 245).
[Singstad: (), 1950 Kineb, 1900 , 1886 , 1865 Kiebnæb,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Kinebnesset |
2 mark 28 øre |
Kristoffer Johnsen og Johan J. Singstad |
|
|
2 |
Kineb |
1 mark 10 øre |
Johan, Alfred, Olaf, Ivar og Klara Kineb |
|
105. Selnesaunet.
[Singstad: (), 1950 Selnesaunet, 1900 , 1886 , 1865 ,
1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Selnesaunet |
1 mark 87 øre |
Johan Alfred Selnesaunet |
|
|
2 |
Bakken |
0 mark 62 øre |
Joakim J. Selnesbakken |
|
|
3 |
Trøen |
0 mark 14 øre |
Edvard J. Selnes |
|
|
4 |
Trøen |
0 mark 05 øre |
Johan E. Selnes |
|
|
5 |
Selnesaunet nordre |
1 mark 56 øre |
Ole Martin Selnes |
|
|
6 |
Selnesaunet østre |
1 mark 06 øre |
Johan Martin Selnesaunet |
|
|
7 |
Brendalen |
0 mark 20 øre |
Martin J. Selnesaunet |
|
106. Selnes. Udt. sæ2llnésen. -Selness NRJ. II 41. Sellenes 1559.
Selnnes 1590. 1626. Selnes 1630. Sellnis 1664. Sælnæs 1723.i Thj. VSS. 1882 S.
58 formodede Forklaring af selr m., en Sælhund, synes tvivlsom, hvis Udt. er
rigtig opgiven. Man kunde formode, at 1ste Led indeholder et gammelt Navn paa
Selnesbækken (Selja?).
[Singstad: (), 1950 Selnes, 1900 , 1886 , 1865 Selnæss,
1801 , ca 1665 , ca 1520 Selness]
|
1 |
Selnes |
1 mark 45 øre |
Ole Martin J. Selnes |
|
|
2 |
Selnes |
0 mark 72 øre |
Edvard J. Selnes |
|
|
3 |
Selnes |
1 mark 07 øre |
Johan E. Selnes |
|
|
4 |
Selnes |
1 mark 07 øre |
Johan K. O. Selnes |
|
|
5 |
Bekkedalen |
0 mark 80 øre |
Johan Bekkedal |
|
|
6 |
Bekkedalen |
0 mark 78 øre |
Odd Johnsen |
|
|
7 |
Selnes |
0 mark 80 øre |
Johan A. E. Selnes |
|
|
8 |
Rønningen |
0 mark 02 øre |
Else E. Ysland |
|
107. Størdal. Udt. stø2rrda£en. -af Størkilodale AB. 63. Stiørdall
1559. Størdal 1590. Støerdall 1626. Størdall 1618. 1630. 1643. 1664. Størdahl
1723.Orkíludalr, hvori 1ste Led, StOrkíla f., maa være Navn paa Elven; af
starkíll m., smal Bugt, hvori der voxer Stargræs; se Fritzner Bd. III S. 1108 b
(S. Bugge). Det er et Elvenavn af usædvanlig Form og ellers ukjendt.
[Singstad: (), 1950 Størdal, 1900 , 1886 , 1865
Størdahl, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
107,3. Størdalsøren. Udt. stø2rrda£søra.
[Singstad: (), 1950 Størdalsøra,
1900 , 1886 , 1865 Størdahlsøren, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
107,4. Størdalsbogen. Udt. stø2rrda£sbújen. Sidste Led er bugr m.,
Bøining.
[Singstad: (), 1950
Størdalsbugen, 1900 , 1886 , 1865 Størdahlsbogen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Størdal |
3 mark 45 øre |
Olaf E. Størdal |
|
|
2 |
Størdal |
3 mark 62 øre |
Knut M. Grostad |
|
|
3 |
Størdalsøra |
0 mark 58 øre |
Johannes E. Størdalsøren |
|
|
4 |
Størdalsbugen |
0 mark 94 øre |
H. P. Johansen |
|
|
5 |
Størdalsbugen |
0 mark 47 øre |
H. P. Johansen |
|
|
6 |
Mælingen |
0 mark 92 øre |
Ole P. Selnes |
|
|
7 |
Størdalsbugen |
0 mark 47 øre |
Ole P. Selnes |
|
|
8 |
Størdal |
0 mark 61 øre |
Olbert B. Størdal |
|
|
9 |
Svartviken stenbrudd |
0 mark 29 øre |
|
|
|
10 |
Solvang |
0 mark 01 øre |
Edvard M. Størdal |
|
|
11 |
Løviken |
0 mark 06 øre |
Johan P. Størdal |
|
|
12 |
Olderlendet |
0 mark 05 øre |
Bjarne Olbertsen |
|
|
13 |
Elvtun |
0 mark 02 øre |
Ole L. Størdal |
|
108. Aaremmen. Udt. å2ræmmen, Dat. -ma. -Arom NRJ. II 41. Aram,
Aarann 1559. Aarum 1590. Aarumb 1626. Aarem 1630. Aaramb 1643. 1664. Aarammen
1723.
*Árhamarr af ár, Gen. af á
f., Aa, og hamarr m., betyder altsaa: Hammeren ved Aaen. Den nuv. Form er da
fremkommen ved uren Udtale af a og ved Tillæg af Hankjønsartikelen. Samme Navn,
nu udt. Aaram, i Øksendalen, i Nesset og i Sandø paa Søndmør. Ogsaa i andre
Sammensætninger forkortes hamarr paa lignende Maade, f. Ex. i Haram paa Søndmør
af gl. Harhamarr. Ved "Hammeren" maa her tænkes paa det Fjeld ovenfor
Gaarden, som nu kaldes Storhammeren.
[Singstad: (), 1950 Aaremmen, 1900 , 1886 , 1865 Aarem,
1801 , ca 1665 , ca 1520 Arom]
108,2. Sanden. Kaldes å2ræmmsaNN.
[Singstad: (), 1950
Aaremssanden, 1900 , 1886 , 1865 Sanden, 1801 , ca 1665 , ca 1520 ]
|
1 |
Aaremmen |
3 mark 10 øre |
Johan Ræder |
|
|
2 |
Aaremssanden |
0 mark 83 øre |
Johannes K. Aarem |
|
|
3 |
Aarsteinnesset nordre |
0 mark 57 øre |
Haakon Emil Berntsen |
|
|
4 |
Aarsteinnesset søndre |
0 mark 58 øre |
Haakon Emil Berntsen |
|
|
5 |
Fjordgløtt |
0 mark 01 øre |
Ingvar Berntsen Størdal |
|
|
6 |
Øvergård |
0 mark 25 øre |
Johan Peter J. Selnes |
|
|
7 |
Øvergård vestre |
0 mark 06 øre |
Johan E. Selnes |
|
|
8 |
Myrvang |
0 mark 05 øre |
Kristoffer Kvithyld |
|
|
9 |
Fjelltun |
0 mark 12 øre |
Edvard Størdal |
|
109. Grønningen. Udt. grø2nniNNen. -Grøningh NRJ. II 41. Grøning
1559. Grønningh 1590. Grøn Eng 1664. Grøning 1723.af Adj. gr&bmoe;nn, grøn,
med Afledningsendelsen -ing. Navnet forekommer ofte; men sidste Led er i nogle
Tilfælde eng f., en Eng, som nu i Udtalen er gaaet over til -ing.
[Singstad: (), 1950 Grønningen, 1900 , 1886 , 1865
Grøningen, 1801 , ca 1665 , ca 1520 Grøningh]
|
1 |
Grønningen |
2 mark 96 øre |
Johan Arnt J. Grønningen |
|
|
2 |
Grønningen |
5 mark 30 øre |
Elida Grønningen |
|
|
3 |
Grønningen |
0 mark 71 øre |
Lars M. Grønningen |
|
|
4 |
Grønningen |
0 mark 77 øre |
Johan P. Grønningen |
|
|
5 |
Sve med Myran |
0 mark 55 øre |
Gustav Grønningen |
|
|
6 |
Nyheim |
0 mark 11 øre |
Johan S. Grønningen |
|
|
7 |
Lilleaunet |
0 mark 01 øre |
Isak H. Grønningen |
|
|
8 |
Dale |
0 mark 01 øre |
Peder Bolsø |
|
|
9 |
Bergtun |
0 mark 01 øre |
Erling P. Grønningen |
|